 Egoistisk? (2)
Jeg har tænkt og tænkt det sidste år, og jeg er altså kommet frem til, at jeg vil ud af det her. For 3 uger siden, tog jeg en uge, helt for mig selv (ja, første gang EVER alene), for at tænke tingene i gennem. Min mand tænkte lige så, og da jeg kom hjem, havde han ændret holdning. Nu vil han gerne hjælpe mig igennem forløbet, men what to do. Alle følelser for ham er totalt døde - det er INTET tilbage.
Men han er villig til at gøre alt, siger han...men han har før lovet, at nu blev det bedre. Vi har talt om det masser af gange, hvor jeg har fortalt hvor meget det går mig på, at han bremser mig. SIdste cahnce er givet mange gange. Okay, jeg kan godt se at der er en forandring nu, men jeg orker bare ikke mere.
Nu er vi så der, hvor vi næsten er enige om, havd der skal ske...dvs. vi skal skilles, og børnene deles.
Men når vi næsten er fremme ved noget, jeg tror er en løsning, fortæller han mig igen og igen, hvor egoistisk jeg er, at det bare er en idé jeg har fået...og hvor synd det er for børnene.
Jeg går jo næsten hen og bliver i tvivl igen; er det egoistisk? Er det rimeligt, at jeg skal blive i et forhold med en mand jeg slet ikke elsker?
Der mangler sikkert en masse facts her, men hvor urimelig lyder det hele?
Dette er et svar til  Egoistisk? (1)
af Ano (04-02-2011 kl. 08:51)
|
Ano
Svar til dette indlæg
© 1999-2025