 Har været i PRÆCIS samme situation...
...som dig.
Vi har en pige på snart 10 år og en dreng på 3½ år - altså fra maj 2007. Fra min søn var 1 uge gammel, var jeg skruk og klar til endnu en lille en. Min mand ville ikke. Jeg tænkte, han skal nok bare have lidt tid. Spurgte ham igen og igen og igen og igen og igen og han ville bare ikke have flere. Jeg tudede og forklarede ham at jeg følte et stort tab inden i - som at have mistet det barn jeg aldrig fik. Han sagde at jeg måtte gøre op med mig selv om jeg kunne leve med de 2 børn og ham, for han ville ikke have jeg blev bitter og ville gå fra ham 5 år senere. Han sagde, at hvis jeg ville have flere børn blev det ikke med ham. Han ville også gerne nyde vores forhold, og de 2 vi har. Jeg tænkte over det han sagde og valgte at blive hos ham - fordi jeg ville jo ikke splitte hele min familie af, ''bare'' fordi jeg ville have en baby mere - det ville være for egoistisk overfor mine børn.
På trods af jeg accepterede ikke at få flere - kunne jeg ikke slippe min drøm.... Jeg havde jo alle argumenterne. Når han kiggede forelsket på vores lille dreng og sagde hvor dejlig han var - så sagde jeg til ham at det kunne han jo få mere af med en lille bebs mere... Sagde mange mange ting... Intet hjalp. Det blev ved de 2 børn jeg havde og jeg måtte tænke, at dem jeg har - er det vigtigste i mit liv og jeg er SÅ lykkelig over at have fået dem. Og det gjorde jeg, men kunne jo ikke slippe mit store ønske...
3½ år senere, vil min mand gerne have en mere - et 3. barn!! Troede aldrig det ville ske - men tror at hvis man drømmer længe nok, skal de nok ske en dag.
Dette er et svar til  Enighed eller lidt overtalelse?
af Laura (10-01-2011 kl. 20:03)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025