 tillykke herfra- og jeg kan sagtens
forstå din splittelse.
Vi har fået bevilget 2 weekendaflastning pr måned til Katrine på 6½ (der er dog ikke plads, så indtil og med maj måned 2011 er det kun én gang pr. måned. Det er i hendes specialbørnehave.
Første gang hun skulle afsted, blev jeg så skuffet- vi anede ikke hvad vi skulle stille op med os selv. Vi sendte hende afsted lørdag morgen kl. 9 og hun kom hjem igen sødndag ved 17 tiden. vi skulle godtnok til housewarmingbrunch, men derefter cyklede vi lidt rundt og fandt så på at gå ud at spise, så fik fandt et sted og bestilte bord.
Søndag gik vi tur- og holdt ovenikøbet i hånden, og kunne gå og snakke uden hele tiden at blive afbrudt af Katrine, som VIL HAVE FOKUS RETTET MOD SIG- OG KUN SIG!
Jeg havde troet at jeg slet ikke ville være i stand til at få armene ned- og snakkede med psykologen, som jeg går hos, om min skuffelse. Det er helt normalt, når man er så presset og har været det igennem så mange år... ja 6½, hvor vi næsten intet har kunnet foretage os uden hun har været med.
Jeg kan godt forstå både din stolthed over din store medicinfri dreng, som viser sig hverken at være epileptisk eller udviklingshæmmet- og din bekymring over om han magter den "rå" verden.
Tillykke i hvert fald med den første dag som medicinfri :o)
Knus og tanker fra Joan :o)
Dette er et svar til  Den første dag i 6 år
af Mrs. Potts (01-12-2010 kl. 22:15)
|
© 1999-2025