 Da jeg fik de første...
Jeg fik mine første børn da jeg lige var fyldt 23 år.
Vi blev velsignet med tvillinger og dengang var der en sygeplejerske der sagde til mig, at 1 barn tog al tiden, så 2 kunne ikke tage mere...
Og ja, sådan er det jo. Der er kun 24 timer i døgnet og man lærer at bruge tiden konstruktivt.
jeg tror også, som gudde skriver, at det måske er mere svært når man har haft et voksenlig uden børn og så får børn. Det er noget af en omvæltning.
For vores vedkommende fik vi vores første, da vores voksenlig lige var begyndt, så vi havde ikke nogen "vaner" der skulle ændres.
Vores dagligdag er fyldt ud med børn og har været det de sidste 15 år.
Vi går ikke til nogen fritidsinteresser (vi har ikke lyst) og vi har valgt at jeg er hjemmegående. Dels fordi det var det jeg havde lyst til og fordi vi mente det var bedst for vores børn.
Vores venner har også mindre børn og når vi er sammen, så er børnen med.
Der er faktisk ikke rigtig noget i vores tilværelse, hvor børnene ikke er en del og det tror jeg giver mere overskud i en børnefamilie.
Bekymringer? Jo da, men faktisk ikke så mange nu, som jeg havde i starten. For at citerer vores Dronning i "Ud & Se": "da drengene var 6-8 år, besluttede jeg mig for ikke at bekymre mig så meget mere. Ellers ville jeg dø af skræk resten af mit liv!"
Og det har hun jo ret i. :-)
Knus Anne (16+1 med nr. 7)
Dette er et svar til  Nu må jeg altså have en snak med jer
af Lotte (02-12-2010 kl. 16:07)
|
© 1999-2025