 For mig virker du ikke forvirret...
...tværtimod. Du er en mor, der med hjerte, krop og sjæl ved, at livet kan være ubeskrivelig grusomt, og den erfaring kan du ikke lægge fra dig.
Jeg venter mit 6. barn nu. Det er 3. graviditet siden min Silas døde i min mave af absolut ingenting 3 uger før termin. Så det er 5 levende og raske børn ud af 6 mulige...statistisk set er det jo ret godt gået. Alligevel har jeg helt, som du beskriver - jeg VIL glæde mig og nyde min efterhånden store mave, og jeg VIL IKKE spilde denne tid med angst for det, som jeg alligevel ikke har kontrol over, men jeg kan bare ikke give mig hen og glædes. For det meste lykkes det mig sådan rimeligt at nyde det, men min erfaring med min engledreng kan jeg ikke lægge fra mig, og jeg bliver bare aldrig naiv-lykkelig gravid, som jeg var, da jeg ventede min ældste og ikke med hjertet vidste, hvad det vil sige at miste et barn.
Jeg tror ikke, at det kan være anderledes. Det bedste for mig er at tillade mig selv at være bange - få de ekstra kontroller og den hjælp fra læger og JM, som jeg har brug for og tage de tudeture, der skal tages uden at slå mig selv i hovedet med, at jeg burde nyde eller glæde mig. Når jeg husker at give plads til at være bange og synes, at det er hårdt, så bliver jeg bedre til også at nyde og have stunder, hvor jeg tror på, at vi får lov til at få bebs levende med hjem.
Tillykke med den lille spire i din mave :o) Jeg håber, at du får en god graviditet med det bedste resultat!
Kirser - mor til William (aug.04) Silas (dødfødt feb.06) Simon og Karen (jan.07) David (nov.08) og 28+1
Dette er et svar til  Hurraaaah jeg er gravid igen, men...
af minimouse (15-10-2010 kl. 16:21)
|
© 1999-2025