 Min dybeste medfølelse
Kære Kia og famile
Hvor ville jeg ønske jeg kunne tage smerten fra jer, men det kan man ikke. Jeg vil citere noget som præsten sagde under Rasmus bisættelse.
Der findes kun ramaskriget til at beskrive det at miste sit barn, det er umuligt at letter jeres hjerter, fjerne jeres smerter og trøste jer. I kan kun skrige og vi kan kun støtte jer og give jer et kram og et knus når i har brug for det.
Sorgen kommer i små bidder, derfor tager det så lang tid at komme over tabet. Hvis sorgen kom på en gang ville man dø af det.
Det er så uretfærdigt at man ikke får lov til at være de fantastiske forældre man er, når man nu har sat verdens skønneste børn i verden.
Jeg håber i har en masse omkring jer til at støtte og hjælpe til med at snakke.
Og selv om man mister et ufødt barn eller en søn på 7 år som vi gjorde, så føler vi alle det samme.
Afmagt og at man kun har det halve af sig selv tilbage.
Hvis det hjælper så skriv endelig om hende herinde, jeg og min mand har fået meget støtte ved at skrive på ordet er frit.
Jeg sender de største knus der findes til jer
Ninna
Dette er et svar til  Min historie
af Curtiz (15-08-2010 kl. 14:47)
|
© 1999-2025