 fortsat..
...
Jeg kan så tydeligt huske den forfærdelige fornemmelse, det var at sidde og prøve at opnå kontakt med ham, men hvor der kunne gå hele og halve dage uden et eneste smil eller andre tegn på at han overhovedet anerkendte ens tilstedeværelse. Æbletræets grene kunne han derimod smile og pludre til og ligesådan billeder inde over hans puslebord. Det var ekstremt demotiverende og forfærdeligt at opleve at man slet ikke havde noget indtryk af sit eget barn, hvis I kan forestille jer det.
En anden ting der nemlig er kommet til her i løbet af sommeren er mimik. Min dreng var stort set helt udtryksløs i kontakten indtil for ca 3 måneder siden. Nu bevæger han sine øjne rundt, smiler, græder og giver udtryk for hvordan han har det. Det er SÅ dejligt og vi er helt tosse lykkelige, når han bliver sur og rigtig græder eller skriger, fordi han før bare lå og stirrede uden at man vidste, hvordan han mon havde det.
Han går også til Kranio-Sakral terapi. Er selv lidt skeptisk for det ligner ærlig talt nærmest håndspålæggelse, men ungen nyder det, -det kan ikke skade ham, så hvorfor ikke;-)? Jeg har talt med den åbne tlf. rådgivning i center for autisme og spurgte ind til om der var noget mønster i, hvilke behandlingsformer forældrene melder tilbage til dem, at de har god erfaring med. Og Kranio-Sakral terapi er åbenbart et hit blandt forældre ift. de helt små børn med kontaktproblemer.
Vi er startet i udredning via Glostrup Hospitals børneafdeling, men er endnu ikke kommet nærmere en forklaring på vores søns handicap. De tror selv på at de finder årsagen, men ...(fortsættes)
Dette er et svar til  Opdatering: Min anderledes baby
af Bananne (17-08-2010 kl. 14:11)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025