 fortsat
og forstår stortset alt hvad man siger til dem....
Samtidig er de også meget forskellige mine tvillinger, min søn er meget følsom og er mors dreng, hvorimod min datter er sådan lidt en vildbasse og tackler tingene meget anderledes.... har bare så dårlig samvittighed over for dem, at jeg har fravalgt deres far fordi jeg/vi ikke var lykkelige sammen, og bare hunger efter at være glad igen.. har altid været glad når jeg har været sammen med mine børn, men på et tidspunkt har man virkelig også brug for den der omsorg og kærlighed fra det andet køn, og den var der bare ikke mere... vi har prøvet mange gange at få tingene til at fungere, men er altid havnet lige der hvor vi startede...
Ved ikke rigtig hvad jeg vil med mit indlæg, har bare brug for at snakke med nogle kvinder der er eller har været i samme båd, føler mig som en rigtig dårlig mor, over at jeg har taget et valg om at jeg gerne vil være glad og lykkelig - skal lige skrive at min ekskæreste og jeg sagtens kan kigge hinanden i øjnene, og er indstillet på at få tingene til fungere for børnenes skyld, altså lave fælles ting sammen osv.., men hvordan får jeg rystet den mega dårlige samvittighed af mig over for mine børn??
Håber virkelig at tingene og følelserne falder på plads med tiden, for lige nu syntes jeg bare at jeg er et stort kaos indvendig når ikke jeg er sammen med mine børn....
Hvis du er nået då langt her i mit indlæg, så siger jeg tak fordi du gad at give dig tid til lat læse det...
Hilsen Louise den meget fortvivlede.....
|
Louise
Svar til dette indlæg
© 1999-2025