Kære Heidi.
I gør sikkert ikke noget forkert, andet end I måske er for ivrige og koncentrerede om emnet mad. I afprøver for mange metoder, og det kan hun slet ikke kapere.
Tilbyd hende mad, når hun vågner, og gør det på samme måde hver gang. I skal dertil se på jeres datter:
1. Trives hun? vokser og udvikler hun sig, som hun skal? Er hun veloplagt og glad om dagen, eller er hun altid pirrelig og grædende? Jeg læser mest, at hun virker oplagt, sund og rask og helt normal.
Når I ser på hendes trivsel, er hendes vægt et fingerpeg. Hun skal have fordoblet sin fødselsvægt, da hun passerede 6 måneder, og 3-doblet den når hun fylder 1 år.
3 kg ved fødslen er lig med 6 kg ved ½ års alderen og 9 kg ved 1 års alderen. Mellem 1. og 2. leveår tager hun så ca. 2 kg på, da appetitten ofte mindskes efter det første leveår.
2. Hvad gælder hendes udvikling, skal hun gerne være begyndt at kravle og rejse sig ved møbler.
Hvis hun følger disse to skitserede udviklingsmønstre, tyder alt på, at hun får dækket sit energibehov.
Du skriver en udførlig madplan med flere forskellige tilbud. Måske skal du gribe det lidt anderledes an.
Begynd med at måle, hvor meget hun indtager af forskellige væsker - både vand, ammemælk, sødmælk, andre mælkeprodukter, saft og juice. Alle væsker (også vand) mætter og tager sultfølelsen fra barnet.
Måske skal du stoppe amningen. Efter 6 måneder med amning, som er meget værdifuldt, er ammemælken ikke nærende nok. Den tager sultfornemmelsen fra barnet. Mit eget barnebarn har været præcis som din datter, så længe hun blev ammet. Hun havde heler ikke lyst til meget andet mad end mors. Hun trivedes dog fint.
Det gør jeres datter sikkert også. Nu, hvor hun er 4½ år gammel, spiser hun alt muligt og udvikles, som hun skal. Slap lidt af og se på jeres datter. I kan putte en smørklat i hendes grød, mos og lignende produkter. Fedtstof er vigtigt for hjernens udvikling.
Hun kan også få leverpostej, smørreost og kødpølse på rugbrødssnitterne. Det er ikke kun mængden, men mere indholdet af det, hun spiser, der er afgørende. Hendes mad bliver ikke ensidig, fordi I skifter mellem færre produkter.
Endelig skal I ikke lade hende udvikle kræsenhed ved at føje hendes ønsker i kampen for at få hende til at spise mere.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025