Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

Min datter på 8 måneder vil ikke spise

 9875  17-10-2007

Min datter på 8 måneder vil ikke spise, i hvert fald ikke særlig tit. Jeg har ammet hende fuldt ud til 6 måneder, hvor vi begyndte på grød og mos. Hun virkede ikke interesseret, og vi slog det hen med, at det nok skulle komme. Men nu er hun altså 8 måneder, og det er en kamp med maden.

Hendes dag ser ud som følger:

Kl. 5.30/6.00 ammes hun og sover videre.

Kl. 8.30 får hun tilbudt morgenmad i form af yoghurt eller havregrød, men hun spiser sjældent mere end 4-5 mundfulde, hvis hun overhovedet gider.

Kl. 11.30/12.00 får hun tilbudt frokost i form af rugbrød med pålæg, grød, mos og grøntsager. Hvis hun gider spise, er det igen kun få mundfulde.

Hun er nu ved at være så sulten, at jeg efter at have prøvet med mad af flere omgange ammer hende.

Kl. 17.30 får hun tilbudt aftensmad, som kan være alt muligt forskelligt grød, mos, frikadeller, grøntsager osv. Igen sker det samme som ved de andre måltider.

Vi har prøvet alt efterhånden, synes jeg. Hun får lov at spise selv med fingrene, røre ved maden, vi har prøvet at sidde med hende på skødet, i høj stol, alene ved bordet, alle tre ved bordet, ladet hende lege imens og næsten sulte hende, hvor hun får tilbudt det samme hver gang, hun virker sulten.

Nogle dage går det godt, og hun spiser to måltider, men det er lidt i forhold til sine jævnaldrene. Men ofte spiser hun et par mundfulde meget forsigtigt for derefter at lukke munden sammen og dreje hovedet og lave opkastfornemmelser, og det er ligegyldigt, om det er på ske, eller vi giver hende det med fingrene.

Til dagligt får hun lov at pille ved alt og putte det i munden og maden. Hun har smagt på meget forskelligt og kan også godt lide at gnave af agurkestænger og lignende. Men når det kommer til måltider, så gider hun ikke. Er der noget, vi ikke har prøvet endnu, eller hvad gør vi forkert?

Heidi, 26 år.

Læs eksperternes svar



GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.





© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook