Kære Alice.
Det er vigtigt, at I fastholder, at når I har sagt nej, så gælder dét nej.
Du beskriver en situation omkring jeres 3-årige søns varetagelse af toiletbesøg, som for jer ligner mange andre fortilfælde. Derfor virker det uforståeligt, at han denne dag ikke magtede den sædvanlige handling at gå ud at tisse for sig selv på toilettet.
I og han ved godt, hvad han på nuværende tidskpunkt er dygtig til. Samtidig vil han gerne prøve nye ting. Han er en lille dreng på 3 år, som hele tiden "prøver grænser af". Det kan I voksne tolke som stædighed. Det er nærmere hans måde at prøve sin selvstændighed af på. Hvor langt han får lov til at klare tingene på sin egen måde.
Ind imellem kan det så ske, at han går i "baglås", mens han er ved noget, som synes enkelt og dagligdags.
I kan have kommet til at sige det på en måde, som får jeres dreng til at føle, at I pressede ham mere end ellers. Derfor reagerer han ved at fastholde sit ønske om jeres hjælp i stedet for at høre, at I ved, han godt kan selv.
Næste gang ville jeg ikke lade så lang tid gå, når I har forsøgt at presse ham, inden I hjælper ham efter hans ønske. Ellers ender situationen nemt med, at I alle 3 er lige fastholdende på hver jeres måde, i stedet for sammen at hjælpes ad med en løsning, hvor I voksne må lede jeres dreng på vej.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025