Vores søn er lige blevet 3 år her i august. Han smed meget hurtigt bleen, da han startede i børnehave, og han har sjældent uheld (han har stadig ble på om natten).
Vi har en skammel stående foran toilettet, og for det meste vil han helst sidde uden sædeindsatsen. Vi ved fra børnehaven, at han sagtens selv kan klare toiletbesøget, når han kun skal tisse (med mindre der er knap i bukserne). Når det passer ham, kan han også godt selv klare det herhjemme.
Forleden legede han med en kammerat på sit værelse på 1. salen. Han råbte ned, at han skulle tisse, hvortil jeg siger: "Så gå ud og tis". "OK", siger han og går ud og tisser. Andre gange insisterer han på, at vi skal gå med og hjælpe ham med at tage underbukserne af. Han bruger undskyldningen, at han er "bange for toget". Vi bor op til S-togbanen.
Vi fornemmer, at han kun bruger den med at være bange for S-toget, når han vil have os med hen et sted, f.eks. hans værelse, toilettet eller andre, for normalt er han vild med toget.
Vi havde en kæmpe konflikt om det her i dag, hvor han hylede (falsk gråd uden tårer) i 15-20 minutter, inden han endelig gik ud og tissede. Det var ikke på grund af bukserne, da han kun havde underbukser på.
På et tidspunkt tog vi også underbukserne af her inde i stuen, men lige meget hjalp det. Han ville have én af os med. Vi prøvede at sige "gå ud og tis, så kommer mor/far, når du er færdig og hjælper dig med bukserne" og "vi skal nok passe på, toget ikke kommer" og mange andre ting.
Han er vildt stædig (hvilket børnehaven også har sagt), så vi prøver jo at arbejde lidt med, at vi ikke bare giver efter, når han hyler, men at vi mener det, vi lige har sagt.
Jeg havde det enormt skidt med, at han var så ked af det, selv om jeg nok mente, at gråden var falsk. Det er jo ikke fordi, vi ikke gider rejse os og hjælpe ham.
Er det alt for tidligt at stille krav til ham om, at han selv skal klare en tissetår? Eller er det bare stædighed, at han hylede i et kvarter, inden han gav sig? På forhånd tak.
Alice, 36 år.
|
© 1999-2025