Far-syg dreng på 11 måneder med stærkt temperament
4133
06-08-2006
Kære Louise.
Du fortæller, at jeres dreng er rolig om dagen, når du er alene med ham, men skifter temperament, lige så snart I er sammen med hans far. Hvordan er han alene sammen med Far?
På en eller anden måde råber jeres dreng på fars udelte opmærksomhed. Hvis far, når han kommer hjem, i ½ time udelukkende koncentrerer sig om sin søn uden at beskæftige sig med at tale med dig, læse e-mail, drikke kaffe eller hvad han nu er optaget af ved hjemkomsten, vil jeg tro, det kunne hjælpe.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.