Jeg er far til to drenge på henholdsvis 2 år og 1½ måned, og jeg er lykkelig for det. Jeg elsker mine drenge overalt på jorden, og vil gøre alt for dem.
Mit problem er mit temperament. Jeg har siden jeg var dreng haft en iltert temperament, og desværre tror jeg, at min ældste søn har arvet dette. Det betyder, at vi nogen gange kommer ud i nogen konflikter, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.
Her til aften skulle jeg læse for ham og putte ham. Han insisterede på at lægge det meste af legetøjet op i sengen og nægtede at få nattøj på. Jeg blev gal, løftede ham over til mig og sagde, at han skulle have tøj på.
Han begyndte at skrige vildt og græde. Jeg forsøgte at berolige ham og sagde, at han var nødt til at få nattøj på, fordi han skulle i seng. Han begyndte at slå mig samtidig med, at han grinede. Jeg ved godt, at han ikke slår vanvittig hårdt, men jeg blev så gal over hans opførsel, at jeg tog hårdt fat i hans arme og løftede ham over i sengen, hvor jeg satte ham hårdt ned.
Jeg råbte af ham, hvad han bildte sig ind. Han begyndte at græde mere højlydt, og jeg kunne se på ham, at han var bange for mig. Min kone kom ind på værelset og sagde, at han skulle have børstet tænder.
Jeg kan godt se, at min reaktion var alt for voldsom, og jeg ville ønske, at jeg ikke havde gjort det. Mit spørgsmål er nu, om I har nogen forklaring på, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde, og hvordan jeg kan undgå gentagelser?
Jeg håber meget, at I vil tage jer tid til at besvare mit spørgsmål, da jeg virkelig ønsker at forbedre mig.
Med venlig hilsen Bo, 31 år.
|
© 1999-2018