Skal jeg være bekymret over min søns manglende sprog?
5704
27-04-2006
Kære Lisbeth.
Egentlig bekymret ville jeg ikke være, da jeg tror, I er blevet "for dygtige" til at forstå jeres dreng. Han har derfor fundet ud af, at han ikke har brug for at tale på anden måde derhjemme.
Da han i dagplejen reagerer uhensigtsmæssigt i forhold til de andre børn, ser jeg det som udtryk for, at han der føler en afmagt i sit samspil og kommunikation med de andre børn.
Samtidig er han i selvstændighedsperioden. Han kan selv, og han vil selv. Det viser han på mange måder. F.eks. ved at nægte at få noget bestemt tøj på, eller han vil have alle kartoflerne ved middagsbordet.
Når han forsøger at få "sin vilje" og samtidig bliver misforstået, når de andre børn ikke sprogligt forstår ham, viser han sin afmagt ved at bide og slå dem. Det er fuldt forståeligt men ikke acceptabelt. Hvordan skal han ellers klare sig?
Han forstår tilsyneladende alt, hvad I og dagplejemor siger, så hans hørelse må skønnes at være OK. Den kan i ellers få kontrolleret via en øre-næse-hals læge.
Har han haft mange ørebetændelser, kan han have øget væske i det indre øre, som dæmper hans lydopfattelse, specielt når han er sammen med andre.
Han har, ved normal hørelse, opbygget et større forståelsessprog/ordforråd. Det har han "på lager" parat til at anvende, når han er moden for at "åbne" munden og sige flere ord.
Jeg synes alt i alt, at det er fint, at I skal til talepædagog, der netop både har forstand på sprogudvikling i forhold til alder og øvrig udvikling. Samtidig er vedkommende pædagog og kan derfor vejlede jer på bedste måde, så I undgår konfliktsituationer, eller når de uundgåeligt opstår har redskaber til at imødegå konflikterne med, så jeres familie kan fortsætte med at fungere.
I ventetiden, til I kommer til talepædagogen, skal I både hjemme og i dagplejen stimulere hans sprogudvikling, ved at sidde med ham på skødet og tale ind til hans øre bagfra. Det øger hans opfattelse af talesproget, hvis han skulle have den mindste hørenedsættelse. Samtidig er det dejligt samvær.
Læs højt af forskellige billedbøger, hvor I "samtaler", peger på og spørger ind til. Gå ture og snak om det, I ser og oplever. Leg lege sammen, f.eks. byg vejbaner eller leg med byggeklodser, og spil teater med dukker eller små figurer. Der er mange oplagte ting, der kan føre til samtale, når I er bevidste om det.
Lad ham svare med at nikke ja og nej, som han nu anvender, samtidig med I ved spørgsmålenes art prøver at få ham til komme mere på banen: "Prøv at fortælle mor/far", "Hvad siger...", "Hvad er...". Åbne spørgsmål, der ikke kun kan besvares med ja og nej.
I skal allesammen undlade at presse ham. Dagplejemor skal lære ikke at betragte jeres søn som årsagen til konflikter børnene imellem. Når et lille barn føler sig presset, og sikkert ofte bliver "skældt ud", fastholdes han i en uheldig rolle. Den har både han og dagplejemor brug for at komme ud af.
Karin Holm
Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025