Jeg har en datter på næsten 2 år, som efter en mellemørebetændelse er begyndt at lægge sig på gulvet flere gange om dagen og græder/skriger vildt.
Nogle gange skyldes det, at hun får et nej til et eller andet, men andre gange kan jeg ikke gennemskue, hvad der får hende til at reagere sådan. Hendes ører er blevet undersøgt af en ørelæge, og der er ikke længere betændelse, og trykket i øret er normalt.
Skrigeturene kan vare i over en halv time, og hverken min mand eller jeg må røre ved hende. Hun vil ikke op og sidde hos os, og man kan heller ikke lokke med slik eller noget andet, hun kan lide. Hvis man tager hende op, kaster hun hovedet bagover, og det kan være svært at holde.
Nogle gange lader vi hende ligge et stykke tid, og andre gange bliver vi hos hende og prøver alle mulige sjove lege, stemmer, sang osv. Men det tager lang tid at få hende på højkant igen, og det er sjældent hende selv, der kommer til os.
Det sker for det meste sammen med min mand eller jeg. Det er sjældent, at hun får disse ture sammen med andre, og i vuggestuen oplever de det ikke.
Ellers er hun glad og trives godt. Hun taler kun en-stavelses ord, men hun kan tilgængæld mange ord og er meget glad for at se tegnefilm.
Jeg ved godt, at børn i den alder i større udstrækning begynder at få deres egne meninger, men jeg synes alligevel, jeg ville spørge jer om nogle gode råd.
Kan en mellemørebetændelse ændre et barns adfærd i den retning? Har I nogle gode forslag til, om vi bør tackle dette på andre måder?
Hilsen Anja, 30 år.
|
© 1999-2025