Kære Michele.
Det er altid dejligt at vide sig elsket af sit barn og dejligt at vide, at barnet er glad for at se mor og far og gerne vil med hjem, hvor end det er fra.
Jeres søn har heller ikke et problem. Han har det fint. Men han kan få et problem, hvis I ikke holder op med at fejltolke hans helt normale reaktioner. Ja, I gør ham en bjørnetjeneste, hvis I tror, han har bedst af næsten udelukkende at være sammen med jer.
Det er dejligt, I har muligheden for at vælge. Det er guld værd, at I kan indrette jeres hverdag efter jeres behov.
Jeres søn har det fint, når blot han er fortrolig med dem, han er sammen med. Det kan han kun blive ved at komme der ofte.
I misforstår hans reaktionsmønster. At han græder, er ikke lig med, at han mistrives, der hvor han nu skal være.
Bedstforældrene må også bide deres skuffelse, over at han ikke kaster sig i armene på dem, i sig. Han er en helt normal 2½ årig dreng. Det må de respektere.
Prøv at spørge i børnehaven. De oplever sikkert mange børn, der er kede af det, når forældrene går. Samtidig at barnet snart har glemt det, ligeså snart det er blevet adspredt og igang med at lege. Det samme sker hos bedsteforældrene.
Det kan godt være, at farmor og mormor er "lidt for meget" i deres krammeri og skal lære at lade jeres dreng i fred den første time eller to.
Jeres dreng er i selvstændighedsperioden, hvor han er ved at kende forskel på blandt andet nej og ja. Det er et led i hans normale udvikling af sit eget jeg.
Han har opdaget, at han har en muligehed for at bestemme over forskellige situationer. Han kan bare ikke altid overskue konsekvensen af sine valg. Derfor får han sagt nej eller vendt ryggen til, når mormor vil hilse eller give ham et knus. Jo mere hun prøver, jo mere fastholdende bliver han, skønt han måske var nysgerrig efter at hilse og eventuelt se, hvad hun ville vise ham.
Han får låst sig selv fast i nogle situationer, som I voksne må hjælpe ham ud af. Samtidig skal I respektere ham ved at give ham plads til at vælge i situationen - uden at være over ham.
Det er misforstået at tro, han udvikles bedst ved at "isolere" ham mere eller mindre hjemme hos jer selv.
Hvad hvis han en dag skal være storebror? Har han lært, at I altid står på pinde for ham og tilrettelægger jeres liv ud for tresomhed med ham i centrum, bliver han ikke til at være i hus med, når der kommer en konkurrent i form af en søskende, der måske oven i købet tager mors opmærksomhed, hvis det er ammebarn.
Skulle han forblive enebarn, har han heller ikke godt af, at verden kun drejer sig om ham. Sig I tak med glæde til, at han kommer oftere på weekend hos bedsteforældrene. Stol trygt på, at han trives, ligesom han har gode dage i børnehaven.
Han har godt af at vænne sig til at være ude ved andre. Det gør ham åben og harmonisk at lære at være sammen med flere forskellige personer. Det lærer ham at vise hensyn. Det gør ham til en endnu dejligere dreng, end han allerede er.
Med venlig hilsen Karin Holm
|
Relaterede brevkassesvar
© 1999-2025