Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

Er det en god idé at give barnet en sut?

11671 16-04-2005

Kære Malene.

En sut skal tidligst introduceres, når amningen er fuldt etableret. Hvis du altså vil amme.

Det kan tage fra 14 dage op til flere uger, inden den er på plads. Når nedløbsrefleksen er kommet, er amningen etableret.

Det viser sig ved, at mælken frit løber, når barnet græder, når du tænker på barnet, mens du skifter det, eller når barnet sutter på det ene bryst, at mælken står ud i stråler fra det andet bryst.

Barnet sutter på brystet på en måde, på flaske på en anden og på sut på en tredje måde. Derfor skal man vente med sutten.

Det nyfødte barn har et stort suttebehov. Det er en medfødt refleks. Hver gang barnet vågner, føler det sult og suttelyst. Gennem at tilfredstille suttelysten, får det mad.

De første dage efter fødslen, skal der derfor være fri adgang til brystet. Derved tilfredsstilles barnet, og mælken kommer hurtigere i gang.

Samtidig stimuleres livmoderen til at trække sig sammen, så blødningen aftager. Det hormon, der startede fødslen, får mælken til at løbe fra mælkekamrene og livmoderen til at lave efterveer, som får den til at vende tilbage til normal størrelse.

Skal barnet have sut? Det kan være en god idé, hvis barnet har et meget stort suttebehov.

De fleste tilfredstilles udemærket ved de 6-8-10 gange i døgnet, de sutter på mors bryst for at mætte sig. Til amningen er etableret, er det dog nærmere 10-16 gange i døgnet.

Der er dog nogle børn, som helst vil sutte hele tiden. De kan kun falde i søvn, hvis de ligger og sutter.

Så spørgsmålet kan besvares: Se på jeres nyfødte barns behov, når amningen er etableret. Find jeres grænser. Skal barnet tilbydes brystet hver gang, det viser tegn til suttetrang.

Barnet er et vanedyr, der hurtigt lærer vaner. Finder det ud af, at det kun vil sove, når det sutter på brystet, vænner det sig til kun at kunne falde i søvn der. Ligesom det hurtigt ville vænne sig til kun at ville sove, når det blev vugget i armen, eller spilledåsen spillede.

Derfor skal I, inden barnet tilvænnes, finde jeres grænser.

Vil far gerne kunne passe baby uden mors bryst, men det er OK for jer, at barnets suttebehov tilfredsstilles for enhver pris, er en sut en god ting.

Barnet kan sagtens undvære den. En ren lillefinger kan bruges, hvis der er et kortvarigt behov. Der er også børn, som ikke viser interesse for sut. De nægter at have den i munden.

Gør jeres barn det, så lad være med at tvinge barnet ved at blive ved med at tilbyde sutten. Tibydes den mange gange nok, så tager barnet sutten til sidst. For det gør de fleste.

Kan barnet falde i søvn, når det er mæt, har ren ble og i øvrigt virker tilfreds uden en sut i munden, så lad være med at introducere sutten. I skal bare have en kamp med afvænning en dag.

Start jeres sutte til/fravalg ved at undlade at have den med til fødslen og barselgangen. Hav en enkelt billig liggende i beredskab, hvis jeres barn viser sig ikke at kunne undvære den. Ellers kan den jo altid pynte i en snor siden.

Med venlig hilsen Karin Holm


Tilbage til spørgsmålet

Stil et spørgsmål til eksperterne

Karin Holm

Karin er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede brevkassesvar

Kan jeg forhindre at min datter sutter på tommelfinger?

Pige på 5 måneder vil ikke bruge sut eller sutteflaske

Kan flydende E-vitamin hærde brystvorterne?

Min dreng på 4 måneder sutter på tommelfinger

Min datter på 5 måneder vil ikke bruge sut

Er der fordele ved at bruge anatomiske sutter?

Må man vaske barnets sutter i opvaskemaskinen?

Hvornår skal jeg vænne min datter af med sutten?

Er det OK at "rengøre" sutten med munden?

Skal jeg give min datter på 3 år sutten igen?

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

sutter
Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.




© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook