Min datter på 3 år har smidt sine sutter i skraldespanden. Det var hendes eget valg, selvom vi i lang tid havde snakket om at give dem til Julemanden, hænge dem på et træ eller lignende. Men pludselig en dag skulle de altså ud, besluttede hun. Og det kom de så.
De første 2 nætter gik det over al forventning. Hun lagde sig bare ned og sov med sine bamser. Sikke nemt! Og her havde vi gået og været nervøse for, hvordan det dog ville gå, for hun var SÅ glad for de sutter og havde konstant en i munden - også om dagen.
Efter 2 dage begyndte hun så at blive enormt urolig. Hun kunne slet ikke finde ro, når hun skulle sove og lå og kaldte og skreg. Og sådan er det stadig.
Hver aften tager det 1-1½ time, før hun falder i søvn af bare udmattesle af at skrige. Hun græder ikke med tårer, og så snart vi kommer ind på værelset til hende, holder hun op og prøver ihærdigt at få os til at blive hos hende. Vi har aet hende lidt og gået ud igen. Men så bliver skrigeriet endnu værre.
Svigermor har bedt os om at give hende sutten tilbage til natten, for hun synes, det er så synd for vores datter og siger, at hun er blevet et helt andet og mere ulykkeligt barn. Det skal lige siges, at om dagen går det helt fint med at undvære sutterne.
Nu er vi i syv sind. Vi kan ikke finde ud af, om det er rigtigt at give hende sutterne igen. Vi har jo brugt SÅ lang tid til at tale om, at når man er 3 år, bruger man ikke sut mere. Vil hun ikke bare blive forvirret, hvis hun får den igen? Og hvis hun får den igen, skal kampen vel bare tages på et senere tidspunkt?
Svigermor mener, at når barnet er 4 år, kan det bedre forstå, at sutterne skal væk og mener altså ikke, at hun vil reagere så slemt, hvis hun er det ældre. Kan du måske hjælpe med et svar på det?
Luise, 30 år.
|
© 1999-2021