Stakkels jer! Jeg kan da ikke afvise, at jeres læge har ret. Det man skal sikre sig er, at jeres søn ikke har en forsnævret mavemund.
Hvis han har eksplosive opgylpninger/opkastninger, kan det være et tegn på dette. Men det er jo svært at udtale sig om uden at have undersøgt barnet.
Nogle børn med maveirritation har gavn af spædbørnsmassage eller blot let massage af maven. Man skal med lette bevægelser føre sine hænder med uret rundt på barnets mave. Jeres sundhedsplejerske kan vise jer hvordan.