Efterhånden bliver næsten hvert fjerde barn navngivet uden at blive døbt i kirken.
"Årsagen er, at forældrene gerne vil overlade valget til barnet, som selv skal tage stilling til medlemskab af folkekirken", siger Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling.
Dåben er stadig mest udbredt i Vestjylland, hvor over 90 procent af de 0-4 årige navngives med vand fra døbefonten. I visse københavnske bydele bliver kun hver tredje barn døbt.
"Det er helt rigtigt, at de kirkelige traditioner spiller en vigtigere rolle i Vestdanmark, men samtidig kan vi se, at uddannelse også er et vigtigt element. Jo mindre uddannelse, jo mere traditionsbevidst er man", siger Else Marie Kofod.
Set over de seneste 10 år er andelen af døbte børn faldet svagt fra 80 til 77 procent. Men faldet fordeler sig ikke jævnt.
"Det er klart, at dåbstallet generelt er lavere i København, hvor man har en stor koncentration af etniske danskere, som ikke har en kristen baggrund, og derfor ikke lader deres børn døbe i folkekirken. Men alligevel kan vi se, at flere døbes i hovedstaden nu end tidligere, mens tallet er svagt faldende i Vestdanmark. Især stiger antallet af kirkedøbte børn på Vesterbro og Østerbro", fortæller Sabine Kleinbeck, der bearbejder statistisk materiale for Kirkefondet.
Som noget relativt nyt er mange forældre begyndt at flytte dåben af deres barn fra den traditionelle søndag til lørdag, fordi man gerne vil fejre den kirkelige navngivelse med en fest.
"De fleste vil jo hellere holde en fest om lørdagen, så gæsterne ikke skal op på arbejde næste dag. Lørdagsdåb er primært noget vi ser i Østdanmark, men det breder sig stille og roligt til resten af landet", siger Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling.
Kilde: JydskeVestkysten
19-10-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2020