I de seneste 30 år er tusindvis af udenlandske børn blevet adopteret af danske forældre som regel til stor glæde for begge parter. Men interessen for den tredje part, nemlig den biologiske mor, som afgav sit barn, har været begrænset.
Det vil de to organisationer, der formidler børn til adoption i Danmark, nu forsøge at ændre på ved at tale om bæredygtig adoption, hvor man forsøger at forbedre vilkårene for de kvinder, der uønsket er blevet gravide, og som ikke har ressourcer til selv at tage sig af barnet.
"Vi har altid talt meget om børnene og adoptivforældrene, mens vi ikke har diskuteret forudsætningen for, at der overhovedet er et problem, nemlig de biologiske mødre. Men nu er der en tendens i adoptionsverdenen til at ville synliggøre disse kvinder og forbedre deres vilkår", siger direktør Jørgen-Ulrich Raunskov fra AC International Børnehjælp, der formidler udenlandske børn til adoption.
Organisationen støtter et børnehjem i Colombia, der også fungerer som et mødrehjem for de ofte helt unge piger, der kan bo i huset allerede under graviditeten. Her kan de få en sikker graviditet og fødsel for både mor og barn, og her får de rådgivning og støtte, hvis de vil beholde barnet.
"Men ofte kan det ikke lade sig gøre at beholde barnet, og derfor ender det med adoption. På børnehjemmet forsøger man også at hjælpe pigerne, så de ikke efter et år eller to igen er uønsket gravide og skal igennem endnu et adoptionsforløb", siger Jørgen-Ulrich Raunskov.
AC International Børnehjælp vil gerne have flere af den type projekter, der i givet fald skal finansieres af de danske adoptanter, men ifølge Jørgen-Ulrich Raunskov er det ikke voldsomt dyrt, og den største barriere er i virkeligheden kulturen i det land, børnene kommer fra.
I den anden danske adoptionsformidlingsorganisation, DanAdopt, er man også optaget af de biologiske mødre, og bestyrelsesformand Lars Von Der Lieth siger, at organisationen vil opruste i forhold til de biologiske mødre og tage mere hensyn til dem.
"De har født et barn, som de har givet fra sig, og det er ikke uden omkostninger. Hvis vi skal tænke nyt, skal vi give mødrene bedre rettigheder, for eksempel sådan at de kan få kontakt til børnene, når de bliver voksne, hvis begge parter ønsker det", siger Lars Von Der Lieth.
I næste måned skal han til Indien, hvor han på en international adoptionskonference vil tage spørgsmålet op med folkene, der lavede adoptionens "grundlov", Haag-konventionen, samt med de lande, der afgiver børn til adoption.
Kilde: Kristeligt Dagblad
06-10-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2021