Registrering af sæddonorer kan redde børn Bedre registrering af sæddonorer kan hjælpe barnet i tilfælde af senere sygdomme. Men flere medlemmer af Etisk Råd advarer alligevel mod registrering.
3063
Bedre registrering af sæddonorer kan hjælpe barnet i tilfælde af senere sygdomme. Men flere medlemmer af Etisk Råd advarer alligevel mod registrering.
Skal et barn undfanget ved sæddonation have ret til at få frigivet oplysninger om sæddonoren, hvis man på den måde kan helbrede eller forebygge en arvelig sygdom hos barnet?
Det spørgsmål har delt Etisk Råd i to lige store grupper. Otte medlemmer af Etisk Råd mener, at det bør være muligt at registrere og frigive oplysninger om sæddonoren, hvis det kan hjælpe barnet. Kender barnet til sin biologiske far, kan det eksempelvis være muligt at finde frem til genetisk beslægtede organdonorer eller knoglemarvsdonorer, som dermed kan redde barnets liv.
Men overfor denne gruppe står rådets otte andre medlemmer, som dels advarer mod yderligere registrering af personfølsomme oplysninger, dels mener at sandsynligheden for at kunne hjælpe barnet ikke nødvendigvis opvejer sæddonorens ret til anonymitet.
Spørgsmålet om arvelige sygdomme behandles i Etisk Råds nye rapport, "Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning".
Allerede i dag bliver sæddonorer undersøgt og sorteret fra i tilfælde af arvelige og smitsomme sygdomme. Men ikke alle sygdomme kan konstateres, og der er derfor stadig risiko for, at en arvelig sygdom videregives til et barn, som undfanges ved sæddonation.
Kan sygdommen behandles eller forebygges, bør det derfor være muligt at frigive oplysninger om sæddonoren via et landsdækkende register, mener blandt andre Sven Asger Sørensen fra Afdeling for Medicinsk Genetik ved Panum-instituttet.
"De helbredsmæssige hensyn bør veje tungest. Det er muligt, at barnet ikke ved, hvordan det er undfanget, men det betyder efter min mening ikke, at forældrene har ret til at kræve oplysningerne tilbageholdt, hvis de er nødvendige for barnets helbredelse. Derfor kan et landsdækkende register være en stor hjælp, hvis et barn viser sig at bære en arvelig sygdom", siger han.
I rapporten påpeger modstanderne af registrering blandt andet, at mange mennesker ikke har adgang til deres faders sundhedsoplysninger, fordi faderen er død eller ikke ønsker at have kontakt med barnet eller moderen. Derfor er det problematisk, hvis et barn undfanget ved donation skal have juridisk ret til disse oplysninger, lyder det fra en af de otte modstandere, Mette Hartlev fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet.
"Det her er udtryk for en klassisk uenighed mellem læger og jurister. Lægerne ser et register som en bedre hjælp til at behandle barnet for en sygdom, mens vi jurister er bekymrede over en stigende registrering af personfølsomme oplysninger, som ikke nødvendigvis kan hjælpe barnet. Det er et svært etisk spørgsmål, men principielt er jeg meget bekymret over, at vi registrerer borgerne stadig flere steder med det argument, at der måske en gang i fremtiden kan blive brug for oplysningerne", siger Mette Hartlev.