Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Grupper|Brevkasse|Blog|Konkurrencer
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE MIN BABY GRATIS

Læs den nye udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Overvægt hos gravide kan skade både mor og barn Overvægt hos gravide kan skade både mor og barn

Overvægtige gravide har større risiko for udvikle svangerskabsforgiftning og svangerskabsdiabetes, viser en række internationale undersøgelser.

 2460  02-09-2002

Overvægt hos gravide kan have meget alvorlige konsekvenser, viser en række internationale undersøgelser. Mødrene har op til 5 gange større risiko for udvikle svangerskabsforgiftning i forhold til kvinder med normal vægt. Det samme gælder risikoen for at få svangerskabsdiabetes, oplyser overlæge Jesper Legarth fra obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i Herlev.

"Mellem 30 og 40 procent af de kvinder, der udvikler denne type diabetes under graviditeten, vil også siden hen skulle slås med type 2-diabetes", siger Jesper Legarth.

Ofte er børnene så store, at deres skuldre sidder fast under fødslen. Det kan give nervelæsioner, lammelser eller brud hos barnet. De store børn øger risikoen for kejsersnit. Det samme gør overvægtiges tendens til at gå over tiden. Kejsersnit hos fødende med fedme kompliceres af moderens tykkere fedtlag, som øger hendes risiko for infektioner og blodpropper.

Børn af mødre, som var overvægtige under svangerskabet, er desuden mere udsatte for neuralrørsdefekter. Jo mere kvinden vejer, jo større risiko, og ifølge Jesper Legarth er årsagen sandsynligvis, at kosten ikke indeholder tilstrækkelig med grøntsager og vitaminer.

På længere sigt kan mødrenes fedme under graviditeten også belaste deres børn. De er mere udsatte for senere i livet selv at udvikle overvægt.

Når det gælder de mest alvorlige komplikationer - at mor eller barn dør - er overvægt også en risikofaktor.

"Vi taler heldigvis om meget små absolutte tal, men der er ingen tvivl om, at fedme hos moderen mere end fordobler barnets risiko for at dø i forbindelse med fødslen. Det skyldes primært problemer med skulderforløsningen hos disse store børn", fortæller Jesper Legarth.

"Der er også en øget dødelighed hos mødrene på grund af den øgede risiko for blodpropper, som er den hyppigste enkeltårsag til, at kvinder dør efter en fødsel. Igen er det små tal. Der dør i gennemsnit én kvinde ud af 10.000 fødende om året. Men det er en meget trist situation at stå med et barn uden mor", siger Jesper Legarth.

På Amtssygehuset i Herlev havde mere end hver femte gravide i 2001 et Body Mass Index (BMI) på 27. Tommelfingerreglen er, at en person er overvægtig, hvis han eller hun har et BMI over 25.

Ifølge nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed var 3 procent af de 16-24-årige kvinder i år 2000 svært overvægtige med et BMI på 30 eller mere. For kvinder i alderen 25-44 år ligger tallet på 9,1 procent.

Kilde: Dagens Medicin


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Motion kan udsætte graviditet 27-06-12
Overvægt medfører stor risiko for gravide 16-04-12
Hver 3. gravide er for stor 19-01-12
Spædbørn skal motionere regelmæssigt 26-07-11
Så meget vejer 2-årige Lucas 12-06-11
Mors overvægt kan skade barnet 16-05-11
Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

overvægt









Få dit barns navn indgraveret i sutten. 3 Navnesutter koster fra 65 kr. Klik ind på navnesutten.dk og se, hvordan dit barns navn ser ud på sutten.

 Navnesutten




Skal du gå til apa? Apa er kurser omkring fødslen og tiden efter. Se vores store udvalg af kurser med mange temaer bl.a. babymotorik og babyrytmik.

 apa - København




Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby




På BabyFree.dk kan du få en lang række gratis ting til dig og dit barn.

 BabyFree.dk






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2018

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook