Fertilitetsklinikker nedfryser 10.000 æg om året Danske fertilitetsklinikker nedfryser hvert år cirka 10.000 befrugtede menneskeæg, og 4.000 af dem smides ud igen.
4811
I Danmark nedfryses hvert år ca. 10.000 menneskelige fosteranlæg, der er blevet tilovers ved kunstig befrugtning. Fosteranlæggene opbevares for det tilfælde, at første forsøg mislykkes - eller at forældrene ønsker endnu et barn.
Omkring en tredjedel af de befrugtede æg ender med at bliver destrueret, fordi forældrene ikke får brug for dem inden for de 2 år, som loven tillader for opbevaring af menneskelige fosteranlæg. Yderligere et stort antal går tabt under nye forsøg på at fremkalde graviditet.
Fosteranlæggene (også kaldet embryoner) er æg, der er blevet befrugtet i reagensglas og derefter dyrket uden for kvindens livmoder i 2-3 dage. Den oprindelige celle har så delt sig til en lille celleklump på ca. 5-10 celler.
Præcis hvor mange embryoner, der ligger i fertilitetsklinikkernes frysere, er ikke gjort op. Danmark opbevarer imidlertid ret få i forhold til andre europæiske lande, fordi fosteranlæggene i Danmark kasseres efter 2 år, mens man i de fleste andre europæiske lande har en længere opbevaringstid på typisk 5 år.
På en EU-konference om stamceller for nylig blev det skønnet, at der ligger mindst 100.000-200.000 menneskelige embryoner i de europæiske frysere.
Praksis på danske fertilitetsklinikker er - ligesom andre steder i verden: Når æggene er hentet ud fra kvindens æggestokke, tilsættes mandens sæd til alle de udtagne æg, sådan at så mange som muligt befrugtes. Det sker for at gøre chancen for en succesfuld reagensglasbehandling optimal.
"Vi kan ikke styre, hvor mange æg der bliver befrugtet, og derfor er det dumt at begrænse chancen allerede på det stadium", siger Anders Nyboe Andersen, chef for Rigshospitalets fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab.
I gennemsnit er det ca. 60 procent af æggene, der befrugtes ved almindelig reagensglasbefrugtning.
Når æggene er befrugtet, dyrkes de videre, og blandt de befrugtede æg, der deler sig til embryoner, udvælges et antal (typisk 2), der skal bruges til at lægge op i kvindens livmoder med det samme. Ved ca. hver tredje behandling bliver der et eller flere embryoner tilovers af så god kvalitet, at det kan betale sig at fryse dem ned.
Hvis de tiloversblevne embryoner er uregelmæssige, fryses de ikke, men kasseres med det samme. De nedfrosne embryoner kan bruges, hvis kvinden ikke bliver gravid i første forsøg, eller de kan gemmes op til 2 år, hvis parret ønsker en ny behandling for at få flere børn. Når embryonerne tøs op, er det imidlertid kun halvdelen, der overlever og kan bruges til at lægge op i kvindens livmoder.
Ved fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital har afdelingsbiolog Karin Erb regnet på tallene. Klinikken gennemfører hvert år ca. 800 reagensglasbehandlinger, og det betyder, at der nedfryses godt 1.000 embryoner pr. år. Heraf ender 30-40 procent med at blive destrueret.
I hele Danmark udføres årligt godt 8.000 reagensglasbehandlinger, og hvis tallene fra Odense ekstrapoleres, svarer det til, at der årligt nedfryses godt 10.000 embryoner og destrueres 3-4.000, som ikke anvendes til nye graviditetsforsøg.
Anders Nyboe Andersen og hans kolleger mener ikke, at der er etiske problemer i at opbevare de befrugtede æg, tværtimod.
Hvis ikke de overskydende embryoner kunne fryses ned, ville fertilitetslægerne blive fristet til at lægge et større antal op i kvindens livmoder efter befrugtningen. Dermed ville risikoen for flerfoldsgraviditeter, for eksempel trillinger, blive større, med deraf følgende større sygelighed og dødelighed blandt de nyfødte.
Desuden er det en fordel for kvinden, hvis første forsøg ikke resulterer i graviditet, at hun kan få et forsøg mere, uden at skulle igennem en hormonstimulation og ny udtagning af æg.
I Danmark gennemføres årligt godt 1.200 reagensglasbehandlinger med æg, der er tøet op fra fryseren.
Anders Nyboe Andersen mener til gengæld, at det er godt, at der er en tidsgrænse for opbevaringen. I England kunne embryoner opbevares på ubestemt tid indtil 1996, hvor der blev indført en tidsgrænse på 5 år. Indtil da havde de befrugtede æg hobet sig op i fryserne. I 1996 ryddede man op, og ca. 3.300 embryoner blev destrueret på, hvad man sidenhen har døbt "Store Begravelsesdag".
De danske regler for nedfrysning af embryoner
• Embryonerne må ikke være nedfrosset i mere end 2 år. Efter 2 år skal embryonerne optøs og destrueres. Embryonerne destrueres også i tilfælde af den ene partners død eller ved opløsning af parforholdet.
• Før nedfrysning finder sted, skal parret give skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring samt erklære sig indforstået med reglerne, der gælder for destruktion.
• Embryonerne kan kun bruges til barnløshedsbehandling af det par, der har givet ophav til dem. De kan ikke anvendes til donation.
• Embryonerne må kun optøs og anvendes, hvis begge partnere giver skriftligt samtykke inden oplægningen i kvindens livmoder.
Relaterede artikler
© 1999-2025