Stærke børn foran i pasningskøen Forældre på vej tilbage til jobbet skal kunne få passet deres børn før arbejdsløse, mener socialminister Henriette Kjær.
1907
Med et kontroversielt forslag om at sætte ventelister til vuggestuer og børnehaver ud af kraft vil socialminister Henriette Kjær (K) gøre det lettere for forældre på vej tilbage til arbejdsmarkedet at få passet deres børn, når de har behov for det.
Ministeren bebuder, at hun vil sætte det såkaldte anciennitetsprincip ud af kraft, så kommunerne får lov til at tilgodese de familier, som har størst behov for børnepasning her og nu. Det vil blandt andet medføre, at kommunerne får lov til at sprænge ventelisterne og optage et senere opskrevet barn, fordi forældrene skal tilbage til deres arbejde.
Socialministeren erkender, at én af ulemperne kan være, at børn af arbejdsløse og andre socialt svagt stillede grupper risikerer at ryge bagest i køen. Men det frygter hun ikke, fordi de fleste kommuner i dag har en pasningsgaranti, og til gengæld er der mange andre fordele, understreger hun.
"Det vil spare kommunerne for meget bøvl. De vil nemmere kunne tage hensyn til søskende, som forældre vil have det samme sted. Folk med job vil få det lettere, og det er jo vigtigt, fordi kommunerne gerne vil fastholde dem. Det bliver også mere enkelt at fordele børn i forhold til alder, køn og tosprogethed. Jeg er ikke bange for, at det skal gå ud over børnene i de svageste familier", siger ministeren.
Men hverken S eller SF har forståelse for Henriette Kjærs synspunkter.
"Anciennitetsprincippet var én af de vigtige ting i serviceloven, fordi en række kommuner lavede negativ særbehandling af børn til forældre, der ikke var på arbejdsmarkedet. Børnene blev dobbeltstemplede, og hvis Henriette Kjær siger, at det her ikke vil få nogen betydning, så giver en lovændring jo ingen mening. Så vi siger nej. Konsekvensen bliver, at børn af arbejdsløse igen vil ryge bagest i køen", siger SFs socialordfører, Villy Søvndal.
"Det er asocialt. Det er vi imod", lyder det også uden tøven fra S-ordfører Karen Jespersen. "Hvorfor er der behov for det her, hvis der er pasningsgaranti de fleste steder? Så er der jo intet argument for at ændre det. Det kan undergrave pasningsgarantien, fordi kommunerne føler, de kan slappe af - og så vil det gå ud over de svagest stillede børn. Desuden kan fødselstallet jo hurtigt stige igen, og så er det en rigtig dårlig idé", siger hun.
Relaterede artikler
© 1999-2020