Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
At rejse med børn i bilen At rejse med børn i bilen

Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig. Her er nogle gode råd.
 4503 

Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. De driller hinanden eller kaster op, og far og mor skælder ud fra forsædet. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig. Her er nogle gode råd:

Hold pauser og skift pladser

• Forbered børnene på, at det er en lang tur.

• Hold en kort pause hver anden time. Fortæl børnene, hvornår næste pause er og overhold tiden.

• Brug pausen til at gå på toilettet, spise en is og strække kroppen - hop, løb om kap, gør noget!

• Skift pladser i bilen, hvis børnesæderne kan flyttes og airbaggen slås fra. Det kan hjælpe lidt på humøret at sidde foran hos en voksen indtil næste pause.

• Lav effektive udluftninger, hvis bilen ikke har aircondition. Rul vinduerne ned, så det suser om ørerne nogle minutter - indeklimaet bliver igen til at holde ud.

• Syng rundesang, leg skibet er ladet med, giv ungerne et landkort, lav tællelege (tæl busser, røde og blå biler eller andet, som kan tælles).

• Medbring spil og lydbånd - gerne nogle alle kan holde ud at høre på - det kan slå mange timer ihjel.

Undgå slik og sodavand

• Undgå slik og sodavand, når I kører. Børnene bliver utilpasse, utidige og tørstige.

• Drik masser af vand. Frys vand i 1½ liters flasker - de må ikke fyldes helt op. Vandet kan holde sig koldt i et par døgn selv i en varm bil. Tag plastikglas med.

• Skær gulerødder, agurk og peberfrugt i stænger. De kan holde sig friske i en plasticpose med en smule vand i et par dage.

• Hav en kniv med og skær æbler, pærer, ferskner o.lign. i både, efterhånden som det spises. Så bliver frugten ikke brun og snasket.

• Spis is i pauserne - så har børnene lidt at glæde sig til.

• Medbring knækbrød eller kiks, hvis sulten melder sig i utide. Og eventuelt lidt chokolade i særlige nødstilfælde.

• Hav en affaldspose i bilen til jeres affald undervejs.

• Tag vådservietter med. Lav dem eventuelt selv: Put lidt vand og eventuelt lidt mild uparfumeret sæbe på vaskeklude. Læg dem i en plastpose, så de holder sig fugtige.

Lav maden selv

• De færreste børn har behov for at sidde stille i et cafeteria og spise, når de har siddet i bilen i flere timer. Og i øvrigt bliver man ikke særligt sulten af at køre i bil.

• Lav maden selv og spis den uden for i græsset.

• Lav sandwich til den første dag eller giv børnene A38 med müsli. Tag også rugbrød med og pålæg, som børnene kan lide. Pak maden i køletasker med de frosne vandflasker. Skal maden holde sig flere dage i en varm bil, skal pålægget kunne tåle det, f.eks. dåser (husk dåseåbner) tomat, agurk, ost og spegepølse.

Overnatning

• Forbered overnatninger hjemmefra. Det kan spare masser af tid. Der findes en række hotelkæder i lavprisklassen tæt på motorvejsfrakørslerne, typisk i de større byers industrikvarterer. De kan dække behovet for overnatning og morgenmad.

• Få fat i hotelkædernes katalog hjemmefra. Det er svært på forhånd regne ud, hvor langt man når, og det er stressende at sidde i en lang kø sidst på eftermiddagen og vide, at hotellet ligger mange timers kørsel forude.

• Tjek kataloget et par timer inden I vil stoppe. Find de mulige hoteller og ring og reserver for natten. Der er som regel plads. Vær opmærksom på check-in tiderne.

Kilde: Forbrugerinformationen

18-07-2002

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Familieferie

Gravid blev smidt af fly

Andre folks børn i bilen

Mange barnløse rejser til udlandet

Sissel og Majas fødsel

Rejsevugge er farlig for babyen

Gravid nægtet hjemrejse fra ferie

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

børn i bilen

rejse

Læs meget mere om kost og ernæring, udvikling og babys ve og vel:

Baby









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2026

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook