Homoseksuelle par må adoptere i Sverige Den svenske rigsdag har sagt ja til, at homoseksuelle par kan adoptere.
3539
Med et stort flertal sagde den svenske rigsdag onsdag ja til, at homoseksuelle med indgået partnerskab kan blive adoptivforældre. 198 stemte ja til forslaget mod 38.
Herhjemme vil Enhedslisten i den kommende folketingssamling stille et lignende forslag, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der kan skabes et flertal for et sådant forslag.
"Hvilket barn vil vælge børnehjemmet frem for to forældre i trygge rammer og omgivelser, hvis de fik valget? Og hvorfor i alverden skulle homoseksuelle ikke kunne give den omsorg lige så godt som alle andre?", skriver Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.