Flere kvinder vælger at få kejsersnit Et stærkt stigende antal danske kvinder vælger at føde ved kejsersnit.
2829
Et stærkt stigende antal danske kvinder vælger at føde ved kejsersnit. Hele 16,5 procent af de danske børn kom til verden på den måde i 2001. Men indgrebet er langt fra den sikre løsning på en fødsel uden komplikationer, som mange forestiller sig.
Ifølge danske jordemødre sker der i disse år et tydeligt skred i holdningen til at benytte kejsersnit, og tallene fra Sundhedsstyrelsen taler deres eget tydelige sprog.
9.407 danske babyer ud af 65.406 fødsler kom til verden i 1999 ved kejsersnit (14,4 procent), hvor tallet steg til 10.553 ud af 63.779 fødsler i 2001 (16,5 procent).
Antallet af kejsersnit stiger også på verdensplan. I 1985 fastsatte WHO et idealtal for kejsersnits-indgreb på maksimalt 15 procent af alle fødsler, og det har USA f.eks. overskredet for længst med 22 procent.
Kejsersnit er blevet et enklere og mindre risikabelt indgreb. Bedre behandlingsmetoder har reduceret risikoen for bl.a. infektioner, blodpropper og komplikationer i forbindelse med narkose, men der er altså også mange andre grunde til, at kvinder får langt flere kejsersnit end tidligere.
Flere og flere andengangsfødende beder om planlagt kejsersnit, fordi de ikke tør opleve endnu en utryg og stresset fødsel.
"Vi er ikke jordemødre nok, og derfor kan kvinderne opleve stressede fødsler, hvor de er overladt til sig selv. Derfor kan man opleve kvinder, der beder om kejsersnit. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der er færre indgreb, hvis kvinderne har rolige og trygge fødsler", siger chefjordemoder Kit Dynnes Hansen fra Rigshospitalet.
Chefjordemoderen er bekymret over det stigende antal kejsersnit og mener, at man man bør være bedre til at få snakket angsten igennem med kvinderne.
"Der kan være mange vidtrækkende konsekvenser ved kejsersnit. Der kan være blærelæsioner under indgrebet, amningen kan have svært ved at komme i gang bagefter, og der er større risiko for, at livmoderen går i stykker ved næste fødsel", fortæller Kit Dynnes Hansen.
Ledende chefjordemoder i Frederiksborg Amt, Jette Rosenkilde-Gram, tror, at forfængeligheden også spiller en stor rolle, når kvinder beder om kejsersnit.
"Kvinderne er måske bange for at få ødelagt deres kønsorganer ved vaginalfødsler. De er forfængelige, og det betyder sandsynligvis også noget, at vi er mere fokuseret på sex end tidligere", siger Jette Rosenkilde-Gram, som understreger, at kvinderne skal have lov til at udtrykke deres angst, og at de skal tages alvorligt.
"Jeg vil dog være meget bekymret, hvis der kommer fuldstændig fri adgang til kejsersnit, for det er ikke ufarligt, og det giver ikke garanti for et rask barn".
Frederiksborg Amt har dog en særskilt måde at angribe mødrene på, hvis de er panisk angste for fødselssmerterne. Det kan både være førstegangs- og andengangsfødende: "De får simpelthen en speciel omsorg. Vi gennemsnakker deres angst, og der bliver skrevet i deres journal, at deres fødselsforløb ikke må være for langt", fortæller den ledende chefjordemoder.
Relaterede artikler
© 1999-2025