"Du må lige samle benene, for jeg skal tage imod et andet barn på fødestuen ved siden af".
Sådan oplever jordemoder Charlotte Utzon Krefeld ofte dagligdagen på fødegangene, der er præget af konstant stress for personalet og de fødende.
"Jeg har haft situationer, hvor jeg med kun 12 minutters mellemrum har taget imod to børn. Nogle gange har vi haft så travlt, at vi siger til hinanden: Hold da op, hvor har vi været heldige, at der ikke var to børn, der døde i dag. Det er så trist, at det er blevet samlebåndsarbejde, for hvert eneste barn er jo unikt", siger Charlotte Utzon Krefeld.
"Det kan være dybt frustrerende at være jordemoder, for jeg elsker jo mit arbejde, hvor jeg er vidne til nye pragtfulde liv og får foræret en tilknytning til vildt fremmede mennesker, men jeg får aldrig lov til at køre tingene helt til dørs, fordi der er så meget stress på".
Charlotte Utzon Krefeld lider med nutidens fødende kvinder og mener, at det konstante psykiske pres på fødegangen påvirker fødslerne, mens de er i gang og tiden efter.
"Når vores arbejdsforhold er ad helvede til, så er der langt større risiko for indgreb på kvinderne. Det kan være med kejsersnit, sugekop, klip, bedøvelse, m.m.", siger hun.
Charlotte Utzon Krefeld ville ønske, at de gravide kvinder kunne få en fastere tilknytning til en jordemor, før de skulle føde. Sådan var det tilbage i 1972, hvor jordemødrene var privatpraktiserende på linie med lægerne.
"De havde til gengæld ingen ferieordning, 60 timers arbejdsuge, og når telefonen ringede nytårsaften, så måtte de bare rykke ud. Men de fødende kvinder følte sig trygge på en helt anden måde, fordi de kendte den, der skulle tage imod deres barn".
Charlotte Utzon, som er fast tilknyttet jordemoder på Gentofte Amtssygehus, vil ikke tilbage til den gamle ordning, men hun er meget utilfreds med situationen i dag.
"Man kunne forestille sig, at man havde en klinik, hvor man var 6-8 jordemødre, hvor man kunne vikariere for hinanden. Det ville give meget større arbejdsglæde, hvis man kendte pigerne, som skulle føde. Det ville sandsynligvis også koste staten flere penge på kort sigt, men man ville spare en masse problemer og penge på længere sigt".
En fastere tilknyttet jordemoder vil kunne skabe mere fortrolighed med den gravide under de meget korte konsultationer, som de gravide har i dag.
Danske jordemødre har gennemsnitligt omkring 100 fødsler om året. De arbejder oftest med 18-24 timers vagter, og startlønnen ligger på omkring 19.000 kroner, hvor man stiger med 300 kroner hvert andet år.
Kilde: BT
27-03-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025