Skrevet af Michelle
Jeg har en skøn datter, som netop er fyldt 4 år. På hendes fødselsdag
fandt vi ud af, at hun skal være storesøster til sommer. Vi glæder os til at starte lidt forfra og få endnu et familiemedlem. Det er som en drøm, der er gået i opfyldelse, at endnu et barn er på vej ud i den store vide verden.
Første gang jeg ventede mig, var ikke helt lykkens gang. Barnets far mente nemlig ikke, at vi skulle have børn. Jeg blev gravid, og da han fik det at vide, snakkede han ikke til mig i flere dage. Jeg vidste ikke, om jeg var "købt eller solgt", men glad var han ikke ligefrem.
Jeg følte mig meget alene i al den tid, jeg ventede mig, og jeg håbede på det bedste. Tiden gik, og den dag hun blev født, vendte han heldigvis 180 grader og blev far med stor F. Han kunne ikke undvære hende bare en enkelt dag.
Denne gang er han heldigvis med fra starten og bekymrer sig om, at jeg nu har det godt og nusser omkring mig, og det er en stor modsætning til den første gang. Men det er rigtigt dejligt, og jeg nyder, at han nu tænker endnu mere på mig og vores næste lille guldklump.
02-01-2002

|