HK frygter flere fyringer af gravide HK frygter, at antallet af ulovlige fyringer af gravide kvinder stiger.
3762
Kvinder, der ulovligt bliver fyret på grund af graviditet, skal have større erstatning, mener HK.
Sekretariatsleder Lars Kristiansen fra HK mener, at nogle arbejdsgivere ligefrem spekulerer i de små erstatninger.
Hvis ikke erstatningerne sættes i vejret, frygter han, at endnu flere gravide bliver fyret, hvis regeringen vælger at forlænge barselsorloven.
Sidste år (2000) havde HK 53 sager om ulovlige fyringer af gravide kvinder, og i år bliver antallet af ulovlige fyringer endnu højere, udtaler Lars Kristiansen.