Spædbørn og kiropraktik Kiropraktik har vist sig blandt andet at kunne mindske koliksymptomer.
15248
Skrevet af kiropraktor Jesper Wiberg, Landsforeningen Kiropraktikkens Fremme
Koliksymptomer
De fleste forældre, der henvender sig til en kiropraktor med et spædbarn, beskriver barnets symptomer således: Barnet græder eller skriger helt utrøsteligt op til flere timer dagligt. Flertallet af skrigeture ligger i eftermiddagstimerne eller aftentimerne. Andre er mere eller mindre urolige det meste af dagen, og kun enkelte er urolige om natten. Desuden er barnet motorisk uroligt, dvs. trækker benene op mod maven, bøjer armene op og knytter hænderne eller retter sig helt stift ud, næsten bagover.
Disse børn kan ofte kun trøstes kortvarigt ved at gå rundt med dem i armene eller over skulderen, tilbyde dem føde eller en sut, køre en tur i barnevognen eller bilen. Børnene er normalt sunde og raske og trives godt bortset fra den omtalte uro eller skrigeturene.
Årsager
Disse symptomer er blevet omtalt som koliksymptomer, første gang i 1894 som dyspepsi, dvs. fordøjelsesbesvær eller mavesmerter. Siden har man via adskillige kliniske undersøgelser forsøgt at finde årsagen til disse koliksymptomer samt en effektiv behandling. Årsagen er desværre ikke fundet, ej heller en behandling, der virker hver gang. Dog er der en hel del ting, der er blevet udelukket.
Man har med røntgenundersøgelser set på, om der skulle være mere luft eller forsnævringer i tarmene, men man fandt samme indhold af luft hos normale børn og ingen forsnævringer. Andre undersøgte, om det var indholdet af hormoner i tarmene, men de fandt ingen sikker sammenhæng. Analyser af afføring gav heller ikke noget resultat.
En enkelt artikel beskriver en hinde eller membran i endetarmen, der kan fjernes med en finger. Det har dog ikke været muligt for andre forskere at finde denne membran. Passiv rygning, luftslugning og overernæring er undersøgt, men disse var ikke årsager.
Så gik man i gang med forældrene. Der har blandt andet været teorier om deres uddannelsesniveau, bekymring med hensyn til madgivning, sociale forhold, om det var første eller andet barn, for lidt vejledning/rådgivning, samt mødrenes allergi eller infektioner. Men ingen af disse teorier har vist sig at have nogen sammenhæng med koliksymptomer.
Kiropraktik og spædbørn
Den kiropraktiske behandling og effekten af den blev første gang beskrevet i 1920. Senere har flere undersøgelser i Østeuropa, Tyskland og Danmark vist, at nedsat bevægelse i rygsøjlens led kan være årsag til barnets koliksymptomer eller andre trivselsproblemer.
Hos kiropraktoren
Det første kiropraktoren vil gøre er at spørge forældrene om forskellige ting omkring barnet:
• Hvor gammelt barnet var, da disse skrigeture startede.
• Hvordan barnet opfører sig under skrigeturene.
• Hvor mange timer pr. døgn de skriger eller er urolige.
• Om de bliver ammet, får modermælkserstatning eller begge dele. Komælksallergi kan være en årsag til symptomerne, dog er det kun 1-2% der har det, og symptomerne ophører ofte efter få døgns mælkefri diæt.
• Om de gylper meget eller kaster op.
• Hvad barnets fødselsvægt var og den nyeste vejning, så kiropraktoren kan se, om barnet tager på i vægt som forventet.
• Om hvor tit barnet har afføring. Barnet kan have afføring fra 7 gange dagligt til 1 gang hvert 7. døgn, hvilket er fuldstændigt normalt. Det er unødvenigt og kan være direkte skadeligt at forsøge at fremprovokere afføringen med et termometer eller lignende. Man risikerer at beskadige tarmen og forårsage en infektion.
• Afføringens konsistens og farve. Normalt for brysternærede børn er farven lys gulgrøn, løs og næsten remouladeagtig, og for mælkeerstatningsernærede er den mere mørk og brunlig.
• Hvordan graviditet og fødsel forløb, og om der var komplikationer. Ingen undersøgelser har dog vist, at fødselsmåden (normal vaginal, kejsersnit eller med sugekop) skulle have betydning.
• Anden behandling (eventuelt medicinsk) og andre sygdomme, herunder feber eller andet.
• Stillinger eller positioner barnet ikke bryder sig om, f.eks. at ligge på ryggen, på siden eller ved amning fra højre til venstre bryst.
Alle disse oplysninger fra forældrene bruger kiropraktoren til at danne sig et billede af barnets almene sundhedstilstand. Er der mistanke om dårlig trivsel eller anden sygdom, vil barnet blive henvist til læge.
Undersøgelse
Normalt vil kiropraktoren så gå i gang med den egentlige undersøgelse af barnet. Det bedste tidspunkt er ca. 1-2 timer efter et måltid. Der er barnet ofte mest rolig og veltipas.
Undersøgelsens første del er bare en række observationer af blandt andet ansigt, øjne, ører, mundhule, kranie, barnets holdning og bevægelser når det ligger på lejet, barnets gråd (hvis det græder), evt. måle hovedomfang og se på hud og navle, når barnet er blevet klædt af. Under afklædningen kan kiropraktoren mærke, hvordan muskler og leddene i arme og ben fungerer, herunder også hofteleddene.
Derefter undersøges, om barnet har et normalt fungerende nervesystem ved hjælp af en række primitive eller specielle reflekser, hvor de fleste kun findes hos spædbørn. De fleste af disse reflekser forsvinder inden for barnets første leveår.
Kiropraktoren vil herefter mærke, om nakkens, ryggens og bækkenets led fungerer på normal vis. Hvis der findes led, hvor der er nedsat bevægelighed, kan disse være medvirkende til at forårsage barnets koliksymptomer.
Behandling
Kiropraktorbehandling af børn er meget nænsom, men princippet er det samme som for behandlingen af voksne - nemlig at få leddene til at bevæge sig på normal vis igen.
Selve behandlingen af de involverede led sker ved et meget let og kortvarigt pres eller tryk med fingerspidserne. De vil normalt tage 1-5 behandlinger at få ryggens led til at bevæge sig normalt igen. Kiropraktisk behandling af led med nedsat bevægelighed har igennem årene vist sig at give gode resultater for nogle børn med koliksymptomer.
Behandlingen er normalt ikke forbundet med noget ubehag eller gener for barnet, ud over hvad der ses ved en lægeundersøgelse.
Gode råd
• Hvis man giver flaske i stedet for at amme, bør man skiftevis bruge venstre og højre arm til at holde barnet, så det kan udvikle begge sider jævnt.
• Når man lægger barnet ned i liften, bør man veksle mellem højre og venstre side. Læg eventuelt en pude eller et sammenrullet håndklæde bag ryggen for at støtte. Børn bør ikke lægges til at sove på maven på grund af den kraftige drejning af nakken (og risikoen for vuggedød).
• Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da barnets muskler ikke er udviklede til at holde den siddende stilling.
• Så længe barnet ikke selv kan holde hovedet, er det vigtigt at støtte baghovedet med et par fingre, så barnet ikke pludselig "taber" hovedet, da det kan give skader i nakkens led og muskler.
• Der kræves ikke lægeundersøgelse eller henvisning for at gå til kiropraktor med sit barn.
Relaterede artikler
© 1999-2025