Undfangelse og befrugtning Hvordan går det til, når et nyt menneske bliver skabt?
28559
Fødselsmiraklet begynder, når en sædcelle fra faderen forenes med et æg fra moderen og bliver til én celle med sit eget unikke genetiske fingeraftryk. Denne enlige celle deler sig så i to, som så igen deler sig, indtil et nyt menneske lidt efter lidt dannes.
Det store flertal af normalt forplantningsdygtige par opnår en graviditet indenfor de første 2 år, hvor de prøver.
En kvindes totale mængde af kønsceller (eller æg) dannes i hendes to æggestokke, før hun selv bliver født.
I graviditetens 5. måned indeholder et pigefosters æggestokke omkring 7 millioner æg. Mange af disse æg dør, inden hun bliver født, og der vil "kun" være ca. 2 millioner æg tilbage ved hendes fødsel.
Denne degenerationsproces fortsætter til hun kommer i puberteten, hvor mellem 200.000 og 500.000 æg overlever.
Ud af denne mængde er der kun 4-500, der modnes og bliver frigjort af æggestokkene i løbet af en kvindes fødedygtige alder - rundt regnet ét æg pr. måned.
Æggestokkene ligger i bækkenhulen tæt ved æggeledernes trompetformede udmundinger. De kønsceller, der til sidst udvikles i en kvindes æggestokke, bliver dannet i blommesækken, der ernærer fosteret i dets første leveuger.
Hvis fosteret er en dreng, genoptages disse celler efterhånden som moderkagen udvikles, men når fosteret er en pige, er der ca. 100 kønsceller, der faktisk bevæger sig fra blommesækken langs med navlestrengsvævet og ind i det lille bitte kvindelige foster. De fortsætter vandringen ind til det væv, der senere vil udvikles til æggestokkene, og dér begynder de at formere sig.
Æggestokkenes cyklus
Gennem hele en kvindes fødedygtige alder, udløser hendes æggestokke æg i cykluser. Hver af disse varer ca. 28 dage (fra 20 til 35 dage regnes for normalt), og udviklingen og udløsningen af et æg, der er parat til at blive befrugtet af en sædcelle kaldes ægløsning.
Æggestokkene skiftes til at have ægløsning. I den første halvdel af hver ægløsningscyklus er der ca. 20 ægceller, der begynder at modnes. De befinder sig i nogle små væskefyldte sække, der kaldes follikler.
En af disse follikler vokser sig større end de andre, ægget modnes og folliklen revner, så ægget kan afgives. Dette sker på eller omkring 14. dagen før den pågældende cyklus, uanset hvor lang den totale cyklus er.
De andre follikler (der var begyndt at modnes) skrumper ind, og deres æg dør. Den revnede follikel bliver til en gul masse, som kaldes corpus luteum ("det gule legeme"), som vokser i nogle dage og producerer hormonet progesteron, der er nødvendigt for udvikling af et foster.
Men hvis graviditeten ikke indtræffer, går den til grunde, og en ny cyklus begynder, når livmoderens slimhinde er parat i begyndelsen af kvindens næste periode.
Mandens rolle
Sædcellerne (spermatozorerne) er mandens bidrag til undfangelsen af et barn. De dannes i testiklerne, og produktionen begynder i puberteten under indflydelse af testosteron fra testiklerne samt hormonet LH (lutein hormonet) og FSH (follikel stimulerende hormon).
FSH bliver produceret i hypofysen og er det væksthormon, der skal stimulere dannelsen af follikler. Det har nøjagtig samme indvirkning på testiklerne, som de har på æggestokkene.
Produktionen af sædceller fortsætter gennem hele mandens liv, og selv om antallet og kvaliteten af producerede sædceller forringes fra 40-års alderen, er det en kendsgerning, at mænd højt oppe i halvfemserne er blevet fædre.
Sædproduktionen forøges, når en mand er sexuelt aktiv, men hvis han har meget hyppig sædafgang, bliver antallet af sædceller mindre og gør dermed hans forplantningsevne tilsvarende ringere.
Den modne sædcelle
Hver enkelt sædcelle er haletudseformet, og fordi den kun er ca. 0,05 mm lang, kan den ikke ses med det blotte øje. Den har et hoved der har en mørk farve på grund af dets indhold af genetisk materiale, og en stærk bevægelig hale, der er 5-6 gange længere end hovedet.
Halen bruges til at svømme med, og den er forbundet med hovedet ved et kort mellemstykke (eller krop). Denne del indeholder specielle cellekomponenter, der kaldes mitokondrie, som er de smålegemer, der producerer dens energi.
Den nyligt dannede sæd skal en tur ind i epididymis (den bageste del af hver testikel) for at modnes. Herfra svømmer de modne sædceller gennem et rør (vas deferens) til en lille sækkelignende struktur, der hedder semifinal vesicle.
Når en mand får udløsning, bliver sædcellerne blandet med væske, der produceres i semifinal vesicle, og denne blanding udgør sammen med væske, der produceres i prostata og andre kirtler, den sædmasse, som udløses fra penis via urethra (urinrøret).
Udløsning
Den gennemsnitlige sædmængde ved en udløsning er 3,5 ml svarende til ca. 2/3 teskefuld (mellem 2 og 6 ml regnes for normalt). Hver milliliter udløst sæd indeholder 60 til 150 millioner sædceller, og ud af disse vil næsten ¼ være abnormale, og kun ¾ vil være det man kalder motile (i stand til at opretholde selvstændig bevægelse).
At nå ægget
Skønt sædceller er i stand til at bevæge sig 2-3 mm i minuttet, varierer deres faktiske hastighed i takt med syreindholdet i deres omgivelser. Jo højere syreindholdet er, jo langsommere bevæger de sig.
De vaginale afsondringer er let syreholdige, og derfor bevæger sædceller der er blevet udløst i vagina sig ganske langsomt, indtil de når det mere venlige alkaliske område ved livmodermunden.
Efter at have modstået de fjendtlige (syreholdige) betingelser i skeden, står de overfor en meget længere og farligere rejse, før de når ægget langt inde i en æggeleder. Ud af i alt 300 millioner sædceller pr. udløsning, er der kun et par hundrede, der faktisk når frem til ægget.
Et stort antal af resten løber enten ud af skeden eller bliver ødelagt af surhedsgraden i skeden. Andre sædceller bliver opslugt af renseceller i livmoderen, kommer ind i den forkerte æggeleder, eller finder ind i den rette æggeleder, men alligevel rammer ved siden af målet (ægget).
Befrugtning
Befrugtningen sker, når en sædcelle møder og gennemborer et æg. Alle menneskelige celler indeholder 46 kromosomer, som er trådlignende strukturer, der bærer hver deres genetiske informationer. Undtagelsen til reglen er sædceller og æg, der kun har 23 kromosomer hver. Når så de mødes, får den enlige befrugtede celle, der er resultatet af deres forening, så de 46 kromosomer i alt, som alle vore andre celler har.
Denne ny celle (zygote), deler sig først i 2 ens celler, der hver har 46 kromosomer, og fortsætter med at dele sig langsomt, mens den bevæger sig ned gennem æggelederen, til den når livmoderen. Den kaldes nu en blastocyst eller blastula og er en hul klump, der består af ca. 100 celler.
Nedsænkningen
En uge efter befrugtningen udskiller blastocysten et hormon, der hjælper den med at grave sig vej ind i livmodervæggen (endometrium). Den nedsænker sig som regel i den øverste trediedel af livmoderen. Nu er graviditeten en realitet, og placenta (moderkagen) vil begynde at dannes.
Tvillinger
Når en kvinde producerer mere end et æg ad gangen, kan der udvikles tveæggede tvillinger af to separate æg, der bliver befrugtet af to forskellige sædceller. Hvert befrugtet æg har sin egen moderkage inde i livmoderen.
Relaterede artikler
© 1999-2025