annem spørger i debatten:
Ligner I/jeres børn/mand andre i familien? Min søn på 3½ år ligner (indtil videre) en tro kopi af min lillebror, da han var i den alder (han er 18 i dag). Og han ligner ham mere og mere af sind på godt og ondt. På billeder kan det være svært at se forskel, hvis man ikke kan bedømme det ud fra kontekst og omgivelser. Folk kalder stadig en gang imellem min søn ved min brors navn - selv mormoren - og det har skabt lidt forvirring en gang imellem. Personligt kan man godt se, hvem min mand og jeg er i familie med, men det er så også det hele.
caw
Mine sønner ligner lidt hinanden, men ellers er den store en tro kopi af sin far og to onkler (som lignede trillinger, da de var små), og den lille ligner meget mere min familie. Min mor synes, den lille ligner en tro kopi af mig, hvis man kigger babybilleder. Men store- og lillebror er af stort set samme statur og ligner mere og mere hinanden - så meget, at nogle af børnene i den integrerede institution, de begge går i, kommer til at kalde den lille for storebrors navn! Det er lidt sjovt at se, hvem de ligner.
chael
Min søn ligner sin morbror, fra da han var lille, og så ligner han sin 5-årige fætter. Min datter ligner sin fasters ældstes søn på 13 år, og ligner i det hele taget din far helt vildt. Ingen af dem ligner rigtigt mig. Øv.
Lisbeth39
Det er noget underligt noget. Min den store ligner sin far. De har helt samme statur og samme øjne. Den lille er på nuværende tidspunkt en tro kopi af sin fætter, da han var i samme alder. Det underlige er, at fætter nu er 30 år, og i dag er han en tro kopi af sin far, som jo er min eks-svoger. Og nej, jeg har ikke ligget i med min eks-svoger. Men min søster har et billede hængende, og både jeg, min mor og min nevø har kortvarigt troet, at det var et billede af Rasmus. Jeg undrede mig også over tøjet, for billedet er jo fra ca. 1984-85. Min søn, som han ligner, har også selv sagt, at det er et billede af ham. Men i sidste ende er det nok fordi, han ligner mig meget, men måske min mand slår igennem på et senere tidspunkt. Temperamentet er også mit, han kan sidde og tude i raseri over at dø, når han spiller Nintendo. Bom bom. Det tror jeg er direkte nedarvet fra hans mor. Jeg ligner tilgengæld min farmor, og min mand ligner vist mest sin mors familie.
Mette 31
Min datter er en minikopi af mig, og mine forældre føler nogen gange, at det er som om, de har fået mig tilbage som lille pige igen, he he. Men jeg ved ikke med temperament osv. Der er hun vist bare sin egen. Men hun lignede sin kusine (min niece), da hun var helt lille omkring 1 år (under). Der har jeg et billede af min niece, som står i en træmmeseng, og hvis jeg ikke vidste, at min datter aldrig havde sovet i sådan en seng plus ejet en gul rund sut, så havde jeg godt selv kunne have taget fejl af dem (vildt). Men hun ligner også sin far lidt, men det er med hendes lange øjenvipper, og hendes farmor og faster har nogle små hår i panden (pandehår), som ikke rigtig groer med, og dem har min datter også. He he, lidt sjovt, synes jeg. Men nu må jeg se, hvem hun ligner, når hun bliver ældre. Hendes far havde lyst glat hår (som hun har nu, og mig selv), men da han blev teenager, fik han mørkebrunt hår og slangekrøller. Så hvem ved, om hun en dag får mørkt krøllet hår?
LeAn
Der er stor forskel. Min ældste datter ligner sin faster helt utroligt meget - ikke mindre utroligt af, at hun er min eks-mands halvsøster. Hun ligner mig meget på den indvendige side. Hun slås lidt med nogle af de samme ting, som jeg gør og gjorde. Og det gør mig faktisk lidt ked af det. Jeg så hellere, hun havde sin fars udadvendte natur i stedet for min indadvendte. Hun har mit hoved, og det er hendes far ikke ked af. Nr. 2 har jeg lidt svært ved at se, hvem hun ligner. Alle andre siger, hun ligner sin far. Nr. 3 er, bortset fra de røde krøller, helt som jeg var i den alder, både hvad angår ansigtstræk og mentalitet. Måske en anelse mere viljestærk og vedholdende, men ellers. Det røde hår har vi undret os over, men det kommer vist fra min mands morfar. Krøllerne kan være fra min far, der som barn havde store lyse krøller - det er slut nu. De 2 yngste har samme far, men de ligner ikke hinanden mere, end de ligner deres halvstoresøster.
Eva
Desværre ligner min ældste søn ikke mig. Men det gør de to små så. Min den store ligner heldigvis sin morfar en del, men jeg synes nu, det er trist, at man slet ikke kan se noget af mig i ham. Den ældste har hårfarve som sin far, og den yngste ligner nok lidt sin far, men mig meget, da jeg var på den alder.
Lone Møller
Min datter ligner mig meget pånær nogle småting som eks. facon på fingre, tæer og negle, samt at hun har meget kraftigere hår, end jeg har. Derudover har hun klart arvet næsefacon fra min mor. Min søn ligner mere og mere sin far - mest på ansigtsfaconen og specielt smilet. Til gengæld har han ikke arvet min mands finger/tæer/negle facon, og han har endnu ikke specielt kraftigt hår, men det tror jeg så kommer senere (det gjorde det med min datter). Det sjove er, at de babybilleder, vi har af dem, der ligner de hinanden meget, men det går mere og mere over.
Osmor2005
Han ligner sin far. Jeg har mørkt glat hår og sort/brune øjne. Min søn og mand har mellemblond krøllet hår og blå/grå øjne. Øjenformen har han fra mig, og han har også næsen fra mig. Han ligner dog min lillebror temmelig meget. Han har også blå/grå øjne.
nanne71
Min datter ligner både mig og sin far. Hun har kløft i hagen og en masse huller i kinderne, a la smilehuller m.v. som sin far, og de har også samme hårfarve. Min datter lægger også an til at få krøller. Det har hendes far, min mor og søster, hvorimod jeg har glat hår. Hun har brune øjne som mig, min næse (og forhåbentlig får hun ikke sin fars store krogede næse) og en del af ansigtsfaconen. Hun har et stort temperament, og det har jeg også. Men hun bærer nag, det gør jeg ikke. Mht. interesser kunne jeg godt overveje, om hun er en middelvej imellem sine forældre. Hun er ikke særlig modig og heller ikke just den mest atletiske, og det fatter jeg slet ikke hvor kommer fra.
mor
Sønnen er en tro kopi af sin far - så meget, at han ikke kunne se forskel, da han var mindre, og vi viste ham billeder af far. Til gengæld kan han en del ting, som han kun kan have arvet fra mig, så lidt har jeg da bidraget med.
Lisbeth 49
Drengene ligner mig, og datteren ligner sin far. Hvis vi taler ansigtet altså. Af krop ligner den ældste min familie, den stakkel, mens de to yngste slægter faderens slanke familie på. Af sind ligner den ældste min bror, datteren ligner sin farmor, og den yngste ligner nok mig, hælder vi mest til endnu.
lomoki
Snydt ud af næsen på sin fader, men jeg synes også, at han er begyndt at ligne min søster som barn - en lille smule. Og så har han lidt træk fra min mor. Men ingen er i tvivl om, hvem der er hans far - det er scary.
morigen2010
En tro kopi af deres far. Det er faktisk ret "uhyggeligt". Endnu mere uhyggeligt er det nok, at mine to drenge ligner deres kusiner så meget, at man skulle tro, at de var bror og søster. Så de fædrende gener er meget stærke.
lillebitte
Min søn ligende mig på en prik, da han var 7-9 måneder - altså da jeg var på samme alder. Nu ligner han mig på øjnene og øjenbryn. Han ligner sin far på næse og mund og os begge på det tykke hår.
Karina E
Vi har en af hver. Vores den ældste ligner farmand af udseende (man er slet ikke i tvivl om, hvem faderen er), men har mit sind. Vores den yngste ligner mig, og her er man bestemt heller ikke i tvivl om, hvem der er mor. Jeg ligener min farmor og far, og min mand er en god blanding af begge sine forældre, men har mange ligheder med sin morfar. Da vores den ældste blev født, lignede han sjovt nok min far.
Marianne
Da julian blev født, sagde de alle, at han lignede mig. Der gik dog ikke mange måneder, før de sagde, han ligner sin far, og det siger de stadig. Min far og farmor siger dog også, at han ligner min fars lillebror af både udseende og sind. Jeg ved det ikke, for jeg har aldrig mødt ham, da han døde som 18-årig, inden jeg blev født.
Lene
Den ene tvilling ligner sin far, og det var tydeligt, allerede da han lå i kuvøsen og vejede lidt over 2 kg. Den anden tvilling, siger alle, ligner mig.
Er dit barn som snydt ud af næsen på sin far? Eller ligner junior mere dig? Skriv en kommentar herunder.
29-04-2011

|