Slimproppen Slimproppen er en ansamling af afsondring fra slimhinden i livmoderen, som dannes gennem hele graviditeten.
6297
Slimproppen er en ansamling af afsondring fra slimhinden i livmoderen, som dannes gennem hele graviditeten for at blokere livmodermunden og forhindre bakterier i at trænge op i livmoderen.
Som regel er udflåd under graviditeten klart, tykt og klistret. Henimod graviditetens slutning, når slimhinden bliver tyndere, afgives der noget blod til slimhinden, som fanges af slimen, der så bliver blodig. Kapillærerne i den nedre del af livmoderen nedbrydes en smule og kan også bløde.
I begyndelsen af ve-fasen løsnes slimproppen som regel som en lang streng, der kommer ud, men den kan faktisk godt sommetider ligne en prop.
Alt udflåd fra skeden under graviditeten bør undersøges. Det kan sagtens være helt normalt, men det kan også være et tegn på infektion i skeden, hvilket måske eller måske ikke kan få indflydelse på graviditeten, afhængig af hvilken type det er.
Det kan også være tegn på betændelse i slimhinden, eller det kunne tyde på for tidlig bristning af membranerne, som kan forekomme til enhver tid under graviditeten i form af en smule udflåd eller en voldsom udstrømning.
Hvis en mikroskopitest af udflåddet er foretaget og er negativ, og der er dyrket kultur for gonorré og klamydia, som også er negative, og det er udelukket, at membranerne er bristet, så er dit udflåd normalt.