Fødselslæge fritages fra tjeneste En fødselslæge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er blevet fritaget for tjeneste af sygehusledelsen.
3811
Efter flere dages massiv kritik i lokale medier har sygehusledelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg fritaget en fødselslæge fra tjeneste.
"Der er ingen grund til, at dem, der har gået og glædet sig til at føde et barn i september, skal gå og være bekymrede for, at de skal ind til en bestemt læge", siger lægefaglig administrerende direktør Bjarne Normark.
Beslutningen kommer efter flere tilfælde, hvor lægen har været involveret i fødsler, hvor nyfødte børn er blevet hjerneskadet, og i et enkelt tilfælde hvor barnet døde.
Et af tilfældene omfattede en kvinde, der skulle opereres for fødselsskader, hvor lægen var uenig med ham, der havde foretaget forundersøgelsen. Da kvinden vågnede op, havde lægen derfor i stedet opereret hende i livmoderen, hvilket hun ikke havde givet samtykke til.