Overfølsomhed overfor mælk Der skelnes mellem to forskellige former for mælkeoverfølsomhed, hvor laktoseintolerance er den mest almindelige.
5200
Der skelnes mellem to forskellige former for mælkeoverfølsomhed, hvor laktoseintolerance er den mest almindelige og indebærer, at man er overfølsom og reagerer mod mælkesukkeret i mælken. Men børn kan også være overfølsomme over for mælkeprotein. Så det er vigtigt at kende forskel på de to varianter.
Ved laktoseintolerance hjælper det som regel at holde igen med mælk i maden. Hvis barnet er overfølsom overfor komælksprotein, indebærer det et totalt stop for mælk og alle slags mælkeprodukter.
Laktoseintolerance
Laktoseintolerance er en "normal" intolerance. En stor del af jordens befolkning tåler ikke mælk i større mængder i voksenalderen. I løbet af opvæksten mindskes evnen til at producere laktose, som er det enzym, der nedbryder mælkesukkeret.
Efter et mavetilfælde kan barnet få forbigående laktoseintolerance, fordi tarmvæggene er beskadiget. Derfor tåles mælk og mælkeprodukter ikke så godt i en kortere periode.
De mest almindelige symptomer på begge typer laktoseintolerance er dårlig vandladning, skummende og surt lugtende afføring, luft og "støjende" tarme samt mavesmerter.
Laktosefattig mad
Er der mistanke om laktoseintolerance, kontaktes din læge eller sundhedsplejerske, inden du begynder at udelukke alle former for mælkeprodukter. Retter med meget mælk, store mængder tykmælk, yoghurt og vælling kan også give problemer, hvorimod majsvælling med et lavt indhold af laktose er et godt alternativ. Efter akut diarré bliver barnet som regel frisk igen efter et par dage, men det kan også vare nogle uger, inden man lidt efter lidt kan gå over til barnets sædvanlige mad.
Ved laktoseintolerance må du prøve dig frem til den mængde laktose, dit barn kan indtage uden at få allergiske reaktioner. Det er meget få børn, som behøver laktosefri mad, men nogle kan være ekstra følsomme. Og en infektion kan midlertidigt øge overfølsomheden overfor laktose.
Overfølsom overfor komælksprotein
En del børn reagerer mod mælkeprotein og kan få allergiske reaktioner overfor alt, som indeholder komælk. Symptomerne varierer lige fra kløende udslæt, opkastninger, tynd afføring og manglende vægtøgning til luftvejsbesvær. Fjerner man mælken totalt fra barnets mad mere end 2-3 uger, bør læge eller diætist konsulteres.
Mad uden komælk
Gode råd er enkle i teorien. Man udelukker simpelthen al mad, som indeholder mælk eller mælkeprodukter som f.eks. tykmælk, ost, vælling, smør etc. Men i praksis kræver det utrolig omhu, fordi mælk indgår i mange retter. Så at tilberede mad uden komælksprotein kræver noget af en holdningsændring i din husholdning.
Overfølsomhed overfor komælksprotein vokser barnet som regel fra. Efter nogle års mælkefri mad tåler de fleste børn atter mælk.
Relaterede artikler
© 1999-2025