Social ulighed i nyfødtes sundhed Risikoen for at blive født som meget lille eller dø i det første leveår er klart størst, hvis moderen er lavtuddannet. Rygning hos gravide er årsagen, mener forskere.
7442
Den sociale ulighed i sundheden herhjemme slår igennem allerede fra fødslen. Danmark klarer sig dårligst i Norden, når det gælder såvel uligheden i fødselsvægt, for tidlig fødsel og børnedødelighed. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
Mens de øvrige nordiske lande i de seneste årtier har formået at holde uligheden på status quo, er den forøget betydeligt i Danmark siden 1981. Forskellen på fødselsvægten hos børn født af en mor med en lang videregående uddannelse og et barn født af en kvinde med højst 10 års grundskoleuddannelse var i 1981 74 gram. 20 år senere var forskellen udvidet til 103 gram.
Desuden er risikoen for at blive født som meget lille, dvs. under 2.500 gram, dobbelt så stor, hvis moderen er lavtuddannet. Børn født af samme kortuddannede mødre har også dobbelt så stor risiko for at dø i det første leveår.
"Det handler især om rygning. Vi ryger mere end i de andre lande, og rygningen er mere skævt fordelt", siger ph.d.-studerende Laust Hvas Mortensen fra Statens Institut for Folkesundhed.
Rygning under graviditeten øger risikoen for bl.a. ADHD (tidl. kaldet Damp), type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og psykiske lidelser hos barnet. For det enkelte barn behøver den lave fødselsvægt eller en tidlig fødsel dog ikke at betyde dårlige livschancer for altid.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 600.000 kvinder i dag forlader folkeskolen uden nogensinde at uddanne sig yderligere. Tal fra Hjerteforeningen har vist, at andelen af rygere blandt dem er dobbelt så stor som andelen af rygere blandt højtuddannede kvinder.