Gravide søges til forskningsprojekt At blive mor for første gang giver mulighed for personlig udvikling, men det kan også være vanskeligt for kvinden.
2982
Er du gravid med termin mellem den 20. og den 30. februar 2009, og har du lyst til at være med i et pilotprojekt ved Center for Spædbørn på Københavns Universitet?
Det at få sit første barn er fra en samfundsmæssig synsvinkel en helt normal begivenhed. For den enkelte kvinde er det derimod ofte en kæmpe omvæltning.
At blive mor for første gang giver både mulighed for stor personlig udvikling, men det kan også opleves som vanskeligt for kvinden.
Vi ønsker at støtte førstegangsfødende i denne proces samt undersøge, hvad der sker, "når en mor bliver til".
Projektet indebærer at deltage i 14 gruppesamtaler med 5 andre kvinder og 2 psykologer. Der vil være 2 sessioner før fødslen og 12 ugentlige sessioner efter fødslen, hvor babyerne er med.
Samtalerne vil ligge fra januar til juni 2009 og bliver filmet til forskningsbrug.
Du kan deltage, hvis du er over 18 år, er førstegangsfødende og rask både psykisk og fysisk og bor i københavnsområdet.
Hvis du har lyst til at være med eller bare høre lidt mere om projektet, kan du kontakte personerne bag projektet på nedenstående mailadresser.