Kendis-børnene med de mærkelige navne Det er ikke de mest normale navne, de kendte giver deres børn. Her er et udpluk af nogle af de mest særprægede.
7987
Moonblood, Bluebell og Apple. Det er ikke de mest normale navne, de kendte giver deres børn. Her er et udpluk af nogle af de mest særprægede.
Mandag nedkom skuespillerinden Nicole Kidman med hendes og manden Keith Urbans første barn. En datter, som skal hedde Sunday Rose. Nicole Kidman har i forvejen Connor og Isabella, som hun adopterede sammen med Tom Cruise, da de dannede par.
Tom Cruise er heller ikke selv til de "almindelige" navne. Han og konen Katie Holmes valgte at kalde deres datter for Suri.
Tom og Katies gode venner, Victoria og David Beckham, har kaldt deres tre sønner for Brooklyn (opkaldt efter bydelen, hvor han blev undfanget), Romeo og Cruz (det spanske ord for kors).
Victoria Beckhams tidligere kollega i Spice Girls, Geri Halliwell, har valgt at opkalde sin datter Bluebell efter klokkeblomsten.
Også skuespillerinden Gwyneth Paltrow og forsanger i Coldplay, Chris Martin, har givet deres børn særprægede navne. Datteren hedder Apple, og sønnen hedder Moses.
Den tidligere model Jordan og hendes mand Peter André har valgt at kalde datteren for Princess Tiaamii. Tiaamii er en sammentrækning af Peters mor Thea og Jordans mor Amys navne, krydret med en masse ekstra vokaler. De har desuden sønnen Junior Savva Andreas.
Afdøde Michael Hutchence fik sammen med ligeledes afdøde Paula Yates en datter, som de kaldte Heavenly Hiraani Tiger Lily. Hun bliver nu opfostret sammen med moderens andre tre døtre, som hun har sammen med sin tidligere mand, Bob Geldof. De hedder Fifi Trixibelle, Peaches Honeyblossom Michelle Charlotte Angel Vanessa og Pixie.
Også Sylvester Stallone har valgt at give sine børn mærkværdige navne. Hans to sønner, som han fik med Sasha Czack hedder Sage Moonblood (altså Måneblod) og Seargeoh. Derefter fik han tre døtre med Jennifer Flavin og blev åbenbart enormt glad for navnet Rose. Døtrene hedder henholdsvis Sophia Rose, Sistine Rose og Scarlet Rose.