Personer, som får børn, lever længere end barnløse. Det viser en ny norsk undersøgelse.
Studierne, som er baseret på data om 1,5 millioner kvinder og mænd fra perioden 1980-2003, viser, at den lavere dødelighed gælder begge køn. Barnløse kvinder har således 50 procent højere dødelighed i alderen 45-68 år end kvinder med 2 børn. For mænd er det tilsvarende tal 35 procent.
En af årsagerne kan være, at forældrerollen medfører en anden livsstil, end man ellers ville have fået uden børn, vurderer Øystein Kravdal, som er professor i demografi ved Økonomisk Institutt ved Universitetet i Oslo.
"Det kan tænkes, at det at få børn både for kvinder og mænd medfører en lidt anden livsstil, end de ellers ville have haft. Desuden kan børn, som er lidt oppe i årene yde omsorg, hvis det skulle blive nødvendigt. Mange barnløse er heller ikke gift, og ulemperne ved det kommer oven i forskellene, som tallene viser", siger Øystein Kravdal.
Det er allerede kendt, at det at få børn kan have en positiv sundhedsmæssig effekt for kvinder, da det blandt andet skulle virke beskyttende mod enkelte kræftformer.
Kilde: Jyllands-Posten
15-04-2008

|


 |
Læs meget mere om rollen som mor:
Mor
|

|
|













 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|

 |
MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|

 |
DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|

|
|

 |