Barnløse venter forgæves på æg 215 barnløse par venter på at blive forældre ved ægdonation, og alt tyder på, at de kommer til at vente længe endnu.
4059
215 barnløse par venter på at blive forældre ved ægdonation, og alt tyder på, at de kommer til at vente længe endnu.
Siden en ny lov trådte i kraft 1. januar 2007, har kun 19 raske kvinder benyttet muligheden for at melde sig som ægdonor, viser en opgørelse fra landets fertilitetsklinikker.
"Mange par opgiver og rejser i stedet til lande som Spanien, Finland og Rusland. Den nye lov er belagt med så mange begrænsninger, at den i praksis ikke kan bruges", siger Søren Ziebe, som er formand for Dansk Fertilitetsselskab.
Lovændringen skulle ellers have hjulpet de barnløse ved at tillade kvinder, der ikke selv er i fertilitetsbehandling, at donere overskydende æg. Men modsat en række andre lande tillader Danmark fortsat ikke en søster eller veninde at donere æg.