Jeg var til jordemoder mandag den 30. oktober 2006. Da var jeg i uge 39+1 (jeg havde termin den 4. november), og alt var, som det skulle være. Jeg havde godt nok mange gener omkring maven og lår og ikke mindst i skeden. Det stak og jagede, som jeg ved ikke hvad, men jeg fik at vide, at da jeg havde født før, ville de ikke tage det som noget.
  Øv øv, jeg kunne virkelig ikke mere, men jeg tog hjem med den besked, at hvis der ikke var sket noget, skulle jeg komme igen, når jeg var i uge 41+3, da vi så skulle snakke om igangsættelse. Men hvis jeg skulle gå i fødsel før, skulle jeg forlange at komme med det sammen, da jeg fødte meget hurtigt første gang (7 minutter).
Øv, tænkte jeg, jeg har kun hørt dårligt om at blive sat i gang, men jeg tog hjem og rendte rundt med hunden, og hvad jeg nu kunne komme til for at sætte skub i tingene.
Torsdag den 2. november 2006
Kl. 2.30 vågnede jeg ved, at jeg skulle på toilettet. Da jeg rejste mig, var der en masse "væske", der løb ud. Jeg tænkte sådan lidt, at det måtte være vandet, men jeg husker det mere, som det bare kom. Men den var god nok. Jeg skiftede bind og lagde mig ind igen. Da jeg ikke havde ondt eller noget, kunne jeg da godt lige vente lidt. Jeg var jo træt.
Jeg vågnede så igen kl. 03.15, og der var det det samme igen. Så var jeg ikke i tvivl, men skiftede bind og trusser og lagde mig ind igen. Vækkeuret ringede kl. 5.00, og vi stod op. Der havde jeg tegnblødninger. Fedt, tænkte jeg, nu sker der da noget.
Min mand fik lavet kaffe, og jeg sagde til ham, at jeg troede, jeg ville ringe efter ham senere, da vandet var gået, og jeg havde tegnblødning. Han blev helt mærkelig hi hi. Men han tog af sted kl. 7.00, og jeg gjorde den store klar til at komme i skole.
Da klokken så var 8.20, ringede jeg lige til fødegangen for at høre, om de ville se mig. De sagde, at jeg skulle tage det stille og roligt, da jeg ikke havde ondt, og så komme ved 10-tiden. Så sagde jeg, efter aftale med jordemoderen, at jeg gerne ville komme før, da jeg fødte temmelig hurtigt første gang. Men det skulle jeg ikke. Okay, tænkte jeg.
Jeg kom kl. 10.00, hvor jeg blev undersøgt. Der var ikke tegn på noget som helst. Jeg fik kørt strimmel osv. Da klokken så blev 12.00, tog jeg hjem med den besked, at hvis jeg ikke kom i løbet af dagen, skulle jeg komme til tjek kl. 18.00, da vandet jo var gået. Det var så min egen jordemoder, så det ville passe mig fint, at det blev der.
Jeg fik da også nogle veer hen ad dagen, men ikke noget videre. Min mand kom hjem kl. 16.00, og så tog vi lige til skole-hjem samtale kl. 17.00 med veer. Puha, det grinede de godt nok af. Jeg sagde så, at hvis Jeanne ikke kom i skole i morgen, var det fordi, jeg havde født. De syntes godt nok, at jeg var modig at tage til skole-hjem samtale med veer.
Vi tog på fødegangen kl. 18.00 som aftalt, og de grinede af mig derude, for de kunne jo godt se, at jeg havde ondt, men de var bare ikke gode nok. Jeg blev undersøgt og var 2 cm åben og næsten ingen livmoderhals tilbage. Men jeg blev sendt hjem igen med samme besked, at hvis jeg ikke kom i løbet af natten, skulle jeg komme kl. 8.00 næste morgen, da jeg så skulle sættes i gang på grund af vandet, der var gået om morgenen.
Vi kørte fra fødegangen kl. 19.30, og ringede så til min mor og siger, at de godt måtte hente Jeanne, for uanset hvad, så skulle jeg sættes i gang dagen efter. Det var så heldigt, at min mor var lige ved siden af, hvor vi bor, så de kom kl. 20.00.
Da klokken var 20.30 gik jeg ind og lagde mig sofaen, da veerne drillede godt der. Min mor grinte af mig. De kørte så med Jeanne kl. 20.50. Min mand gik i bad, og jeg råbte bare på ham kl. 21.00 og sagde, at han skulle hente en telefon. Nu kom veerne bar løbende på en snor.
Jeg ringede, og vi kørte til fødegangen kl. 21.15. Jeg havde ekstremt mange stop på vej ud til bilen og fra bilen til fødegangen. Pludselig husker jeg, hvordan det var. Da jeg kom derop, blev jeg igen tjekket i hoved og r... Veer var der rigeligt af. De kom bare ikke hyppigt nok. Jeg fik lavement og kom i bad.
Kl. 23.00 sagde jordemoder Susanne, at jeg jo ikke fik lov til at have de veer længere, så hun ville give mig vedrop. Åh nej, tænkte jeg, men det fik jeg. Jeg spurgte hende, om hun kunne sige noget om, hvornår hun troede, det her var overstået. Hun sagde, at hvis det gik, som hun ville have det, var den ikke mange minutter over midnat, før jeg havde født. Der var bare lang tid til, syntes jeg.
Kl. 23.15 skete der ikke rigtigt noget, men det gjorde der så kl. 23.30. Der kom veer, hvor jeg bare tænkte: "Hvem pokker gør det her 2 gange frivilligt?". Der var en stor ve fra kl. 23.30 til 23.45, hvor jeg fik presseveer. Hovedet kom noget hurtigere en planlagt, og så skal de vende sig lidt efter, hovedet er kommet ud, men det gjorde han ikke, så han sad fast, og det tog så lige lidt længere tid.
 Kl. 23.52 den 2. november 2006 fødte jeg en dejlig dreng på 4.100 gram og 53 cm, så fødslen tog 7 minutter. Og det tog det også med min datter. Men hvis han ikke havde siddet fast, havde jeg født ham på under 4 minutter. Så min kære jordemoder, som gjorde et godt stykke arbejde, havde næsten ret. Jeg fødte bare inden midnat.
14-05-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025