Adressen er afgørende for fødslen Nogle hospitaler sværger til sugekop, mens andre klipper i mellemkødet, når en normal fødsel gennemføres i Danmark.
3705
De er alle førstegangsfødende, og de har alle haft en ukompliceret graviditet. Alligevel er der stor forskel på, hvordan deres børn kommer til verden.
På Herlev Sygehus sker det for mere end hver 5. fødende ved hjælp af en sugekop, mens samme metode kun bruges ved hver 10. fødsel i Haderslev.
På Sønderborg Sygehus får mere end hver 4. fødende et klip i mellemkødet, mens jordemødrene i Nykøbing Falster kun klipper 8 procent af de fødende.
Det er Sundhedsstyrelsen, som i en ny opgørelse gør status over, hvordan fødslen forløb for de 15.688 kvinder, som i 2006 var førstegangsfødende.
39 procent af fødslerne forløb uden indgreb med Haderslev Sygehus som topscorer. Her fødte mere end halvdelen uden indgreb. Flest indgreb tegner Gentofte Sygehus sig for.