Alle småbørn skal testes for fedme Fremover vil de praktiserende læger måle BMI på alle 2-årige for at forebygge, at de bliver fede.
2828
Alle danske børn skal have målt deres body mass index (BMI) allerede som 2-årige for at forebygge, at de senere i livet bliver overvægtige eller fede.
Det er budskabet fra eksperter og myndigheder til de praktiserende læger, og dermed er det slut med kun at bruge de gammelkendte højde- og vægtkurver til at vurdere, om børn vejer for meget eller for lidt.
Anbefalingen kommer fra de praktiserende lægers eget faglige selskab, DSAM, og støttes af Sundhedsstyrelsen.
Børns BMI måles ikke på samme måde som voksnes, fordi de hele tiden vokser i højde, drøjde og vægt. Dertil kommer, at deres fedtmængde helt naturligt varierer gennem de første leveår.