Høje kvinder får oftere tvillinger Jo højere en kvinde er, jo mere sandsynligt er det, at hun får tvillinger.
5544
Jo højere en kvinde er, jo mere sandsynligt er det, at hun får tvillinger. Det viser en ny undersøgelse fra Long Island Jewish Medical Center i New York.
Forskerne har målt højden på 129 kvinder, hvoraf 105 har fået tvillinger, mens 24 har født trillinger.
Ved at sammenligne den gennemsnitlige højde på de 129 kvinder med den gennemsnitlige højde hos amerikanske kvinder, fandt man ud af, at tvillinge- og trillingemødre er omkring 4-5 centimeter højere end de øvrige mødre.
Den gennemsnitlige højde hos amerikanske kvinder er ca. 158 centimeter, mens de 129 kvinder i undersøgelsen gennemsnitligt var ca. 161 centimeter høje.
Sammenhængen skyldes ifølge forskerne den såkaldte insulin-vækst-faktor. Når en kvindes lever reagerer på væksthormonerne i kroppen, frigører den et protein, som gør kvindens æggestokke mere følsomme over for et hårvækst-stimulerende hormon. Det hormon resulterer i øget ægløsning og dermed en større chance for flere befrugtede æg.