Skrevet af Maria
Jeg vil gerne fortælle om min første fødsel. Jeg havde termin 1. december 2001. Graviditeten var forløbet normalt, og jeg havde taget 12 kg på. Jeg havde lidt væske i kroppen og protein i min urin, så jeg var til et par ekstra lægetjek på Viborg Sygehus, men alt i alt var det nemt.
Jeg havde meldt mig til fødselsforberedelse, og 6 uger før min termin lå det første møde. Vi talte om fødsler, og jordemoderen fortalte, at for en førstegangsfødende ville fødslen som regel vare 10 til 12 timer. Det ville gøre ondt, men kroppen skulle nok selv producere smertelindring, så der var ingen grund til at få medicinsk indgreb, det var ganske unødvendigt.
Efter den fjerde og sidste gang følte jeg mig 100% klar til at få vores barn. Jeg var mentalt klar til de smerter, der kom. Jeg havde lavet en "ønskeliste" om at komme i vand og gerne føde i vand. Jeg havde forberedt og gennemgået en masse fødestillinger og set en fødestue, så nu kunne fødslen bare komme an, jeg var så klar!
Natten mellem den 30. november og 1. december vågnede jeg med nogle meget kraftige menstruationslignende smerter. Der var 2 til 5 minutter i mellem, og de varede i 40 sekunder. Jeg prøvede at hvile mig, og klokken 6 tog jeg et bad, men det forsatte ufortrødent.
Kl. 9 vækkede jeg manden, for nu havde jeg været vågen siden kl. 3.15, og jeg gad altså ikke høre på hans snorken mere. Jeg ringede til fødeafdelingen. De sagde, at jeg skulle vente, til de var så kraftige, at jeg ikke kunne sidde stille på en stol. Det var fint. Jeg tussede rundt det meste af dagen, prøvede at sove, men nu bed de så meget, at det ikke lod sige gøre mere.
Kl. 17 ringede jeg igen og sagde, at nu ville jeg gerne tjekkes. Vi kunne bare komme op, så det gjorde vi. På Skive blev jeg så undersøgt og fik at vide, at jeg ikke var åben. Det forstod jeg ikke, men vi tog hjem igen, spiste noget aftensmad og prøvede at se TV. Jeg tøffede rundt i stuen og øffede, når veerne kom. Der var stadig 3 minutter imellem.
Kl. 22 ringede vi igen. De mente, at det var fint, at jeg kom igen. Den samme jordemor tog imod mig og undersøgte mig. Stadig 0 cm. Jeg spurgte, hvad jeg skulle gøre, for jeg kunne altså bare ikke ligge ned. Så meget trak de. Hun sagde, at jeg skulle se at få sovet. Der kunne godt gå en uge endnu. Så vi tog hjem, og jeg tudede.
Vi gik i seng ca. kl. 23, og jeg lå og vred mig og stønnede ved hver ve, nu med 2 minutter imellem og ½-1 minuts varighed.
Næste morgen gik jeg bare rundt i lejligheden og stønnede. Heldigvis kom der en pause på 2 timer, hvor jeg kunne sove. Ved frokosttid startede det hele igen. Vi ringede igen til fødegangen.
Denne gang blev vi bedt om at tage direkte til Viborg, hvor jeg skulle føde, da Skive ikke kunne gøre mere for os. Jeg ankom til Viborg ca. kl. 15 (halvandet døgn efter de første veer). Jeg var meget træt nu.
Jordemoderen undersøgte mig, og nu var jeg 2 cm åben, og livmoderhalsen var udslettet. Endelig, tænkte jeg, nu burde der kun være 8-10 timer til, at vi har vores barn. De foreslog, at vi tog hjem og hvilede, men vi skulle komme igen, hvis veerne fortsatte. Det gjorde de, og 2 timer efter var vi tilbage på fødegangen.
Jeg var stadig 2 cm åben. Jeg fik et klyx for at sætte gang i fødslen, og det virkede. Jeg kravlede rundt ude på toilettet og prustede. Jeg fik nu en seng, og de satte en vemåler på mig.
Kl. 20 blev jeg undersøgt igen, og jeg var stadig 2 cm. De foreslog, at jeg fik morfin, for nu havde jeg ikke sovet i 41 timer, men det betød også, at jeg ikke ville kunne føde i vand. Det var OK. Nu skulle jeg bare hvile. Så jeg fik et skud morfin i ballen, og efter 30 minutter var veerne til at klare, og jeg fik hvilet i en time.
Så kom veerne igen for fuld styrke. Jeg prøvede med hjælp fra jordemoderen at bruge åndedrætsøvelserne, som vi havde lært, men efter en time kastede jeg op ved hver ve.
På det tidspunkt havde jeg haft veer i 44 timer, og jordemoderen mente, at nu ville det være
på sin plads med en epidural, hvis jeg overhovedet skulle være i stand til at presse barnet, når den tid kom. Det var fint med mig.
Narkosen blev varslet. Kl. 1.25 blev epiduralen lagt, og jeg kunne igen opfatte, hvad der skete omkring mig. De ville lige undersøge mig, inden jeg skulle sove. Jeg var 3 cm åben. Jordemoderen sagde, at nu skulle jeg sove, og så ville jeg sikkert være næsten fuldt åben, når jeg vågende.
Kl. ca. 6 vågnede jeg ved, at jeg skulle presse. Jeg kaldte jordemoderen (nummer 5 på det tidspunkt). Hun undersøgte mig, og jeg var 6 cm åben, og hun tog vandet. Jeg skulle prøve at holde igen med at presse, men jeg kunne ikke mere og fik lov til at presse lidt med, imens hun prøvede at åbne mig med sine fingre de sidste 4 cm.
Resten er, hvad der står i min journal, og hvad min mand sagde, for jeg var ikke til at komme i kontakt med mellem veerne og husker intet.
Kl. 8.30 var jeg endelig 10 cm åben og måtte nu komme på fødelejet og presse. Hjertelyden dykkede for meget, når jeg pressede, og rettede sig ikke pænt, så der blev kaldt på en læge, som tog en blodprøve fra barnets hoved. Den var 7,18, og nu skulle hun altså ud, for ved 7,16 blev det farligt.
De sagde, at jeg skulle presse, og de tilkaldte en overlæge for at assistere, for de ville have en sugekop på barnet. En børnelæge blev også tilkaldt, fordi PH'en var så lav.
Kl. 9.27 den 3. december blev vores pige født efter 54½ time med rimelig regelmæssige
veer. De nåede ikke at sætte kop på. Hun var 52 cm lang og vejede 3.370 gram.
De tog hende hen på undersøgelsesbordet med det samme, da hun ikke trak vejret. Hun scorede 1 i apgar ved fødslen, 2 efter 5 minutter og 8 efter 10 minutter. Jeg fik hende over efter 10 minutter.
Hun sov bare, ville ikke sutte og var grå, så hun blev kørt på neonatal. Min mand gik med dem op, og jeg blev kørt op lige efter. Hun sov og sov og var ikke sulten.
Efter et døgn blev hun udskrevet til barsel. Først der kunne lægen sige, at hun ikke var blevet hjerneskadet efter fødslen. Efter 5 dage tog vi hjem. Amningen kom aldrig i gang, og jeg fik en depression. Hun er nu 4½ år og har det rigtig godt.
Vi har fået en søn (30. august 2004). Jeg overvejede kejsersnit men fik en fødselsaftale i stedet, og det var heldigt, for hans fødsel tog 36 timer, men denne gang beholdt de mig, da jeg kom ind, og sørgede for, at jeg blev smertelindret (ikke fri) med piller og senere epidural.
16-10-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025