Skrevet af Tine
Jeg ventede mit 2. barn og havde termin den 2. december. Men med erfaringen fra sidste gang forventede jeg at gå en uges tid over, da jeg gik 12 dage over første gang.
Så jeg havde fået billetter til Kim Larsen & Kjukken lørdag den 3. december. Vi var ude at spise med nogle af mine kolleger og så videre til koncerten i Atletion i Århus. Det var en supergod koncert - lidt hårdt at stå op, men med et par siddepauser gik det. Jeg sagde farvel til mine kolleger og regnede ikke med at skulle nedkomme før i løbet af ugen.
På vej hjem skulle vi lige hente mine forældre fra en julefrokost og Emma hos farmor og farfar. Til julefrokosten var der en, som sagde, at det da ikke blev lige nu, jeg fødte, for barnet var da ikke sunket helt ned. Vi var hjemme til midnat, men bettemand moslede meget rundt, så jeg læste lidt, indtil han blev rolig.
Kl. 4.30 vågnede jeg og skulle op at tisse og gik i seng igen. Pyha, tænkte jeg, nu har jeg hård mave og mavekramper og kunne slet ikke komme op af sengen. Men så skulle jeg på toilet igen og igen, og efter 15 minutter gik det op for mig, at det rent faktisk var veer.
Så jeg vækkede min kæreste og bad ham pakke de sidste ting og putte dem i bilen, når han lige havde taget sit bad. Jeg fik ringet til mormor, så hun kunne komme og være hos Emma. De bor heldigvis kun 2 minutter herfra.
Kl. 5.10 ringede jeg til jordemoderen og fortalte hende, at der vist var omkring 5 minutter mellem veerne. Hun fortalte senere, at jeg havde 3 veer, mens jeg snakkede med hende, og det tog ikke 15 minutter! Hun fiskede meget efter, hvornår vi kom derind - jo, indenfor en time, regnede jeg med.
Nå, mormor kom, og veerne kom jævnligt. Der var ikke megen tid til at snakke stille og roligt mellem veerne. De var kraftige, men med pusteri gik det meget fint - de kom bare hurtigt nu. Jeg ville lige nå et brusebad, inden vi skulle køre, jeg lugtede jo lidt af "værtshus" fra koncerten.
Da jeg skulle til at gå under bruseren, fik jeg en ve, som startede i lænden og trak ned på baglåret. UPS, det kunne jeg huske fra sidste gang, det var svag pressetrang. Så Mads måtte vente med morgenmaden, og afsted gik det til Skejby.
Kl. 5.48 blev jeg sat af ved fødegangen, og Mads parkerede bilen, mens jeg ringede på og kom ind i forhallen. Her gik vandet, og han røg helt ned med hovedet som en prop. Vi tog elevatoren op til 1. sal, hvor fødegangen ligger - hvem har dog fundet på det?
Her stod vores jordemoder og tog imod os. I det samme kom en portør, og han gav mig et lift hen på fødegang 1, som ligger længst væk. Hun kunne godt se, at det her var ved at gå stærkt.
Så kom vi ind på fødestuen, og en sygehjælper kom også ind. Jeg fik sko og bukser af og stod ved briksen med veer, mens vi snakkede. Jordemoderen ville gerne have mig op, så hun kunne se, hvor langt jeg var, men der kom hele tiden veer, som var med pressetrang.
Så hun kiggede med, mens jeg stod der, og kunne se en lille sort hårtot. Jeg havde sagt, at jeg gerne ville prøve at stå op, så hun spurgte, om jeg ikke lige skulle have min egen bluse af, så den ikke blev beskidt, når der skulle tages imod ham.
  "Er det allerede nu?", spurgte jeg. "Ja, du presser bare med på næste ve, benene godt ud til siden og ned i knæ, så sidder jeg her bagved og tager imod ham". Pyha, så skulle jeg pludselig til at presse, og det havde jeg jo haft god tid til sidste gang og kunne øve mig lidt.
Nå, jeg fik presset, mens jeg stod bøjet over briksen, og kl. 6.13 blev han født. Far Mads stod på den anden side af briksen og opmuntrede mig.
Det var super at føde ham stående og få ham i armene med det samme - meget nemmere end at ligge. Så skulle jeg op på briksen og føde moderkagen, men det gik fint - nu var han jo i mine arme. Så blev der klippet navlestreng, og snart blev han lagt til, og han suttede fint.
Jeg havde regnet med at være hjemme til middag, hvor vi skulle fejre min søsters fødselsdag, men jeg havde mistet ca. 1 liter blod, så de slap mig først fri kl. 16.30, da blødningen lige skulle stoppe godt først.
 Storesøster Emma kom ind og hilste på til middag sammen med mormor. Hun var rigtig stolt. Sebastian var fin sorthåret, som jeg selv var. Han vejede 3.310 gram og målte 52 cm.
Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle gå så hurtigt og nemt. Under 2 timer fra første ve. Min første fødsel tog 12-13 timer, så halv tid ville have været fint.
18-03-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025