Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Min fødsel lørdag den 22. maj Min fødsel lørdag den 22. maj

Bettina havde joket med, at hun ville føde den 22. maj klokken kvart i fire. Og det skulle vise sig ikke at være helt forkert.
 2546 

Skrevet af Bettina

Lørdag den 22. maj 2004 var min terminsdato. Lasse og jeg havde joket med, når andre spurgte, hvornår det skulle være, at det skulle være den 22. maj klokken kvart i fire. Det ramte vi næsten uhyggeligt tæt på.

Klokken 11 om formiddagen begyndte jeg at få lidt ondt, nærmest som kraftige menstruationssmerter. En veninde havde fortalt mig, at veerne gør ondt, der hvor det gør ondt, når man har menstruation. Jeg har aldrig døjet meget med menstruationssmerter, men har dog altid været lidt små-øm i lænden. Og det var der i lænden, det gjorde lidt ondt. Jeg vidste med det samme, at det så småt var gået i gang, men jeg vidste jo også, at det som førstegangsfødende kunne vare længe.

Jeg gav mig til at bage boller, for at der var noget mad til Lasse, mens jeg var væk. Lasse var ved at lægge trægulv på førstesalen. Jeg havde veer med mellemrum, og de tog til i styrke, for hver gang der kom en, men vi tog endnu ikke tid på dem, fordi der var længe imellem.

Klokken 13 var bollerne færdige, og jeg gik bare sådan lidt rastløs rundt i huset. Nu var veerne begyndt at gøre ondt, så jeg lagde mig på gulvet, hver gang der kom en. Klokken 15 begyndte vi at tage tid, for nu syntes jeg efterhånden, de kom ofte. Jeg råbte til Lasse, hver gang der kom en ve, og så tog han tid under gulvlægningen. Det var faktisk ret komisk. På det tidspunkt lå jeg bare på sofaen.

Klokken 15.45 - kvart i fire, som vi havde "forudsagt" - gik vandet. Jeg skyndte mig at trække tæppet fra sofaen op mellem benene, fordi jeg ikke ville have det "griseri" i sofaen. Jeg kan huske en hurtig følelse af panik, der bredte sig i kroppen, inden jeg tog mig sammen og råbte til Lasse, at nu var vandet gået, og han skulle komme ned og hjælpe mig på toilettet. Han kom styrtende - jeg fornemmede samme panikfølelse i ham, hvilket egentlig hjalp mig til at tage det lidt roligt. Det kunne jo ikke nytte noget, at vi begge gik i panik.

Lasse hjalp mig ud på toilettet. Jeg smed alt tøjet i badekarret, det var vådt og lettere blodigt efter fostervandet. Lasse kom med telefonen til mig, mens jeg bare sad på toilettet. Jeg havde jo fået at vide til fødselsforberedelse, at jeg selv skulle ringe til fødeafdelingen, når der skete noget, så det gjorde jeg. Jordemoderen jeg snakkede med sagde, at jeg skulle tage det stille og roligt, gå i bad og derefter komme ind.

Vi gik begge i bad. Men nu var veerne hårde. Vi kom ud i bilen, og Lasse lagde passagersædet lidt ned, så jeg bedre kunne holde det ud. Jeg kan huske, at tårerne trillede ned af mine kinder, det gjorde bare så fandens ondt. Men jeg var glad for sædevarmeren, det hjalp ligesom lidt på lænden. Lasse ringede til vores forældre på vej til sygehuset, for vi havde lovet at sige til, når det skete. Min svigermor havde sagt, at hun gerne ville vide, når vi kørte, så hun kunne have ondt af mig. Nu forstod jeg lige nøjagtig hvorfor.

De 20 minutter til sygehuset tog en evighed. Og jeg sagde til Lasse, at når vi kom derop, var han nødt til at finde en kørestol, for jeg kunne ikke klare tanken om at skulle gå bare to skridt. Lasse satte mig af ved indgangen og kørte så over for at parkere bilen. På det tidspunkt havde jeg bare så ondt hele tiden, og jeg kunne ikke forstå, hvad det var for nogen pauser mellem veerne, jeg havde hørt om, der var sgu da ingen pauser.

Mens jeg stod og lænede mig til en stolpe ved indgangspartiet, kom en mand hen og spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Jeg kan huske, at jeg sagde "nej tak – jeg er bare ved af føde". Nu når jeg tænker tilbage på det, så var det jo lidt indlysende, og jeg er sikker på, at det var gået op for manden.

Lasse kom, efter at have parkeret bilen, og han havde til min lettelse husket vandrejournalen fra handskerummet, selvom jeg havde glemt at minde ham om den. Han styrtede rundt efter en kørestol, men kunne ikke finde nogen, og til sidste sagde jeg bare: "Glem det, jeg går". Jeg kom hen til elevatoren og op til døren til fødegangen.

Klokken var 17.15, da Lasse ringede på. De havde heldigvis ikke særligt travlt, så der blev åbnet med det samme. Vi kom ind på en lille stue. Hvor jeg blev undersøgt. 3 cm åben. Der blev spændt noget på min mave, så Lasse kunne se, når jeg fik veer, før jeg selv mærkede dem. Forfærdeligt irriterende faktisk, fordi jeg jo som sagt stort set ikke havde nogen pauser mellem veerne, og dem jeg så havde, blev afkortet af, at jeg kunne mærke det på Lasse, inden de kom.

Jeg hyperventilerede meget, fordi jeg slet ikke synes, jeg havde ro til at fatte, hvad der var ved at ske. Det gjorde bare ondt hele tiden. Jeg var fuldstændig ude af kontrol med min krop, og jeg tror faktisk, det var det værste ved det hele.

En irriterende sød sygeplejerske (undskyld til dig, jeg ved godt du bare ville hjælpe) sad og aede mig på hånden, mens hun kaldte forsigtigt på mig (jeg havde lukkede øjne). Jeg svarede ikke de første par gange, men hun blev ved med at sige mit navn, indtil jeg vrissede "jeg kan godt høre dig, selvom mine øjne er lukkede". Hun instruerede mig i at trække vejret dybt og roligt, og det hjalp faktisk lidt. Ikke så meget på smerterne, men på følelsen af mangel på kontrol. Min vejrtrækning havde jeg jo faktisk kontrol over.

Klokken 17.45 bad jeg jordemoderen undersøge mig igen. Jeg synes, at jeg for hver ve kunne mærke mit bækken flytte sig. Jeg husker så tydelig, at hun sagde nej til at undersøge mig så hurtigt igen, for som hun sagde "så hurtigt går det slet ikke". Jeg må dog have været ret insisterende, for hun undersøgte mig alligevel og konstaterede, at jeg nu var 8 cm åben (5 cm i løbet af en halv time).

Nu gik det stærkt. Jordemoderen ville have os ind på en fødestue, men hun var bange for, at der ikke var tid til at fylde badekarret, som jeg havde bedt om at komme i. Jeg bad hende om at begynde at fylde det, for jeg var bare nødt til at skulle i det varme vand, som jeg var sikker på ville lette smerterne. Klokken ca. 18.15 kom jeg i et godt nok kun halvfyldt kar, men hold kæft hvor var det dejligt for lænden. Jeg hang hen over kanten, hver gang jeg fik en ve (hele tiden), og Lasse pressede på min rygsøjle ved lænden. Det hjalp.

Klokken 18.45 begyndte jeg at få presseveer. Jordemoderen ville gerne have mig over på fødelejet for at undersøge mig igen, så det kom jeg. "Bare pres", sagde hun. Jeg pressede én gang, før jeg sagde "jeg sprækker". Jordemoderen sagde helt roligt: "Nej nej, du er skabt til at føde børn". Jeg tænkte: "Okay, hun må jo af gode grunde vide noget, jeg ikke ved".

Anden presseve klokken 19.18, og ud kom hun vores lille prinsesse, og jeg var sprækket helt ned til endetarmen. Jordemoderen ville have en læge til sy mig, så hun kaldte en læge og begyndte at bedøve mig. Hun sagde til mig, at jeg ikke måtte give mig, mens hans syede, for så ville han lægge mig i fuld narkose. Jeg bad hende bedøve mig ordentligt så, for de kunne sgu da ikke lægge mig i narkose, når jeg lige havde født min datter.

På det tidspunkt lå jeg med min datter på maven, men jeg kunne slet ikke forholde mig til hende. Hun var der ligesom bare. Jeg bad Lasse tage hende, mens jeg blev bedøvet og syet. Hun blev undersøgt og fik den fineste score. Lasse gav hende tøj på. Imens fik jeg to pudendusblokader og en masse tuber bedøvelsescreme. Det tog 2 timer at sy mig sammen igen. Derefter blev der serveret aftensmad for os på fødestuen, mens den lille sov.

Klokken 22 blev vi kørt på barselsgangen, og Lasse tog hjem. Og der, mens jeg sad med min datter i armene, gik det pludselig op for mig, at jeg var blevet mor til det smukkeste barn i hele verden. Først der trillede jeg en lille tåre. Gud hvor var hun perfekt og smuk.

Nu er Josefine 1½ år. Hun har altid været supernem og dejlig og selvfølgelig uden sammenligning det mest intelligente og charmerende barn i hele verden :-)

Det tog dog lidt tid at komme over fødslen. Jeg synes, det gik for hurtigt. Jeg kunne slet ikke følge med, selvom jeg bestemt heller ikke synes, det ville have været sjovt at ligge der i 24 timer. Og til dem, der siger, man glemmer det: Det gør jeg aldrig. Jeg glemmer aldrig, hvor ondt det gør, og jeg glemmer aldrig, hvor panisk jeg følte mig over ikke at have kontrol over min krop. Men jeg er fascineret over, hvad min krop er i stand til, uanset om "jeg" er med eller ej. Og jeg gør det gerne igen, for det der kommer ud af det, er jo ganske enkelt fantastisk.

Jeg er klar til at føde igen, men det tog lidt tid. Jeg glæder mig faktisk til anden gang, fordi nu ved jeg i det mindste, hvad jeg kan forvente, selvom jeg godt ved, der kan være stor forskel. Nu tumler jeg bare med tankerne om, hvad der går fra Josefine ved at få et barn mere, og om jeg overhovedet er i stand til at elske endnu et menneske så højt, som jeg elsker hende. Jeg ved jo godt, at det er jeg. Hjertet vokser bare endnu mere, ik'? Desuden får Josefine jo også en hel masse ved at få en bror eller søster. Vi er klar. Mon ikke jeg om 3-6 måneder igen kan begynde at glæde mig til endnu et lille mirakel?

09-02-2006

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Få din fødselsberetning i GRAVIDA

GRAVIDA #2

Fortæl om din fødsel

Silles lynfødsel

En fars fødselsberetning

Fødslen af mit andet barn - endnu et mirakel

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

fødselsberetning










Få dit barns navn indgraveret i sutten. 3 Navnesutter koster fra 65 kr. Klik ind på navnesutten.dk og se, hvordan dit barns navn ser ud på sutten.

 Navnesutten





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2021

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook